Se også: Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt
Lad os bare slå det fast med det samme: Det bliver ekstremt meget op ad bakke for den nye browser Vivaldi, der i dag rammer markedet.
Browser-markedet er nemlig i dén grad domineret af Googles Chrome, Microsofts IE og Mozillas Firefox.
Microsoft forsøg på at få Windows-brugerne til at tage den nye Edge-browser til sig har dokumenteret, hvor svært det er at slå igennem som ny browser - og Edge er endda præinstalleret i Windows 10.
Læs også: Nedturen fortsætter for Microsofts browser - Google spurter frem
Men nu er Vivaldi altså klar i version 1.0 efter at have været i omløb i diverse alpha- og beta-udgaver i et års tid.
Bag Vivaldi står Jon von Tetchner, der er tidligere direktør i norske Opera og også var med til at stifte det browser-projekt.
"Vivaldi debuterer nu med sin længe ventede første version, der skal hjælpe alle med at gøre deres browsing mere produktiv, effektiv og sjov," skriver Vivaldi i en pressemeddelelse.
"Mens andre barberer deres tilbud ned, tilføjer Vivaldi funktioner og muligheder for personalisering for at hjælpe nettets mest krævende brugere med at øge deres produktivitet og effektivitet."
Se også: Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt
Her er funktionerne
Blandt de funktioner, der fremhæves, kan nævnes muligheden for at organisere faneblade i stakke, muligheden for at se flere websider på samme tid, note-funktioner og en række 'quick commands' via et kommandointerface.
Læs også: Denne nye browser er helt 'ren': Indsamler ikke data om dig
Vivaldi slår sig i høj grad op på, at du kan benytte genveje på tastaturet og musen:
"Hvis du virkelig vil styre browseren lynende hurtigt. Bevægelser med musen gør en enkelt bevægelse med håndleddet til stort set en hvilken som helst handling i browseren. Tastatur-genveje gør det samme med simple taste-kombinationer," skriver Vivaldi.
Vi har også tidligere fortalt, at Vivaldi lover ikke at indsamle data om brugerne. Læs mere om det her.
Vivaldi bygger på React, JavaScript og Node.js. Browserens kerne er open source koden Chromium, som også anvendes i Chrome-browseren fra Google.
Du kan hente Vivaldi her.
Læs også:
Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt
Nedturen fortsætter for Microsofts browser - Google spurter frem
Denne nye browser er helt 'ren': Indsamler ikke data om dig
Manden bag Opera klar med super-fleksibel browser: Her er Vivaldi