Artikel top billede

Fyringsrunde i IBM Danmark - et større antal medarbejdere mister jobbet

Opdateret: IBM Danmark gennemfører onsdag formiddag afskedigelser af et større antal medarbejdere, erfarer Computerworld.

Seneste opdatering: Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Et ukendt, større antal medarbejdere hos IBM Danmark bliver afskediget onsdag formiddag.

Det fremgår af af et nyhedsbrev fra Den Faglige Personaleforening i IBM, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

"Som I sikkert allerede har hørt via mail her til formiddag (tirsdag, red.) fra Henrik Bodskov, så vil IBM Danmark i morgen onsdag afskedige et større antal medarbejdere," lyder det i nyhedsbrevet fra personaleforeningen, der videre skriver:

"Det finder vi i Den Faglige Personaleforening meget beklageligt, men tager dette til efterretning og fokuserer på fremadrettet at supportere vores medlemmer i denne svære situation."

Bliver ikke fritstillet

Medarbejderne i IBM Danmark er blevet orienteret om, hvordan afskedigelserne kommer til at finde sted:

"De berørte medarbejdere vil denne gang blive informeret via Notes mail onsdag morgen kl 9, en skriftlig afskedigelse med posten, opfulgt af en senere samtale med deres nærmeste leder."

"Denne gang er der også væsentlig ændrede vilkår for afskedigelserne i forhold til tidligere års masseafskedigelser."

"Således vil der ikke blive tilbudt fritstilling i opsigelsesperioden, ligesom der heller ikke tilbydes extraordinær fratrædelses godtgørelse ud over funktionær lov godtgørelse samt Bilag-2 godtgørelse, til dem der er berettiget til bilag-2 godtgørelse," kan man læse i nyhedsbrevet.

Det fremgår også af dokumentet, at både repræsentanter fra personaleforeningen, HK og samarbejdsudvalget har været indbudt til forhandlinger med ledelsen.

"Der har dog ikke kunne opnåes enighed omkring vilkår for afskedigelserne," oplyses det.

IBM Danmark bekræfter over for Computerworld, at der finder afskedigelser sted i dag, onsdag.

IBM's store transformation

Før påske var der vedvarende rygter om en ny stor fyringsrunde i IBM globalt.

Selvom IBM Danmark dengang ikke ønskede at udtale sig til Computerworld, er det ikke overraskende, at der både globalt og lokalt finder afskedigelser sted i IBM.

IBM's meget omfattende omstillingen til nye forretningsområder har, som vi har skrevet, en konsekvens i forhold til de medarbejdere, der primært har gjort karriere med udgangspunkt i de forretningsområder og teknologier, der nu erstattes af noget nyt hos it-giganten.

Læs også: Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Stor udskiftning af medarbejdere

IBM havde i årene 2010 til 2013 426.000 til 431.000 ansatte på globalt plan. Ved udgangen af 2014 havde IBM på globalt plan pludselig kun 379.592 ansatte.

Det var et fald på over 51.000 medarbejdere i forhold til året før og altså i det hele taget et markant lavere antal ansatte i forhold til bare få år tidligere.

Ved udgangen af 2015 lå IBM's globale medarbejderstyrke på 377.757 ansatte, et beskedent fald i forhold til året før.

Bag det tal gemmer der sig dog en interessant historie. IBM ansatte ifølge blandt andre Business Insider 70.000 nye medarbejdere i 2015.

Eftersom antallet af medarbejdere stort set ikke ændrede sig, er op imod 70.000 medarbejdere i IBM på et enkelt år blevet skiftet ud.

Det er medarbejdere, der ufrivilligt eller frivilligt har forladt IBM og er blevet erstattet af nye folk med nye kompetencer. Det er også sket ved opkøb af virksomheder, men det ændrer ikke ved, at medarbejderstaben i IBM ændrer profil.

Læs mere om IBM's store transformation her.

Situationen i Danmark

Også i Danmark er der blevet færre ansatte i IBM, og her er en stor del af forklaringen også IBM's omstilling.

I IBM Danmark har der været tale om en konstant nedgang i antal ansatte siden 2008, hvor der var 4.740 ansatte i selskabet. Det var faldet til 2.556 ansatte i 2014.

Det danske 2015-regnskab er endnu ikke offentliggjort.

Seneste opdatering: Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Læs også:

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere