Artikel top billede

FBI: Vi kan hacke iPhone uden Apples hjælp

Det amerikanske forbundspoliti FBI påstår at have fundet en metode, der gør det muligt hacke en iPhone uden Apples hjælp.

De første retsmøder i den stort anlagte sag mellem Apple og det amerikanske forbundspoliti FBI skulle være indledt tirsdag eftermiddag.

Men nu har FBI anmodet sagens dommer om at få udskudt det første retsmøde.

Det skriver den amerikanske avis Washington Post.

Henvendelse fra tredje part

Det sker ifølge Washington Post, fordi FBI af en tredje part har fået demonstreret en mulig metode, der kan få adgang til den krypterede iPhone, som sagen drejer sig om. 

Læs også: Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

I sagen ønsker FBI at tvinge Apple til at åbne en krypteret iPhone, der har tilhørt en formodet terrorist, som menes at stå bag mordet på 14 mennesker ved et terrorangreb i den amerikanske by San Bernadino.

Men Apple har afvist at efterkomme FBI's ønske, fordi det ifølge virksomheden vil skade sikkerheden for alle iPhone-brugere og vil underminere grundlæggende frihedsrettigheder.

Sagen har så principiel karakter, at den kan ende i den amerikanske Højesteret.

Blev kontaktet søndag

Men en talsmand for forbundspolitiet oplyste mandag aften, at en tredjepart i søndags henvendte sig til FBI med en mulig løsning, hvilket kan betyde, at det er overflødigt for FBI at gå videre med retssagen.

Ifølge forbundspolitiet har den enorme opmærksomhed, som sagen har fået i hele verden betydet, at politiet har fået adskillige henvendelser fra folk, der tilbyder deres assistance.

Apple står fast

Nyheden om FBI's udskydelse af sagen kommer umiddelbart efter, at Apples administrerende direktør, Tim Cook, mandag aften slog fast, at Apple står fast på sin position i den juridiske kamp med FBI.

"Denne sag kommer til at få indflydelse på os alle sammen, og vi kommer ikke til at vige fra det ansvar, der hviler på os," sagde Tim Cook.

Ifølge det amerikanske medie Buzzfeed oplyser repræsentanter for Apple, at selskabet endnu ikke har kendskab til, hvilken potentiel metode FBI har planer om anvende for at få adgang til telefonen.

Men Apple vil ifølge Buzzfeed gøre det til højeste prioritet at få lukket for eventuelle sårbarheder, og ifølge det amerikanske medie opfordrer Apple myndighederne til at dele detaljerne om den påståede metode, hvis retssagen bliver genoptaget.

Læs også:
Stålsat Tim Cook giver FBI klar besked: Vi giver os ikke en tomme  

Her er grunden til at Tim Cook siger "rend og hop" til FBI




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere