Artikel top billede

Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam

Forbrugerombudsmanden har fanget online-tøjselskabet Zalando i et udsende en hel stak spammails til kunder, som ikke har bedt om den uopfordrede reklame. Derfor står tøjselskabet nu til at indkassere en spam-bøde.

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen har politianmeldt det tyskbaserede online-tøjfirma Zalando med en global omsætning på godt 22 milliarder kroner for spam i Danmark.

Konkret skulle Zalando have udsendt 173 spammails - uopfordrede reklamemails - til 18 personer, hvoraf hovedparten af de elektroniske breve indeholdt personlige anbefalinger af tøjselskabets produkter.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Her fremgår det også, at 16 af klagerne har oplyst, at de aldrig har givet samtykke til at modtage de omtalte reklamemails fra Zalando.

To af klagerne angiver, at de har modtaget tøjfirmaets reklamer, selvom de har trukket deres samtykke til dette tilbage.

Zalando beklager

Zalando har forklaret miseren med, at der har været tale om anbefalingsmails, hvor selskabet gjorde kunderne bekendte med lignende produkter til dem, der allerede havde købt.

Selskabet erkender dog også, at der har været systemfejl, så brugerne i visse tilfælde ikke har kunnet fravælge muligheden for reklamemails.

Den systemfejl har selskabet beklaget, mens tøjgiganten også ifølge Forbrugerombudsmanden har været behjælpelig med at få belyst sagerne, ligesom udsendelse af mails til de berørte kunder er stoppet.

I ét tilfælde har tøjselskabet dog helt afvist, at der skulle være tale om reklamemails, men at mailen i dette konkrete tilfælde var nødvendig kommunikation i forbindelse med køb og returnering af en vare.

Står til 17.300 kroner i bøde

Hvis alle anklagepunkter går igennem, står Zalando til en bøde på i alt 17.300 kroner.

Det skyldes, at spamregnskabet bliver udarbejdet med 10.000 kroner for de første 100 udsendte mails, mens alle spammails herefter bliver takseret til 100 kroner per mail.

Forbrugerombudsmandens presseafdelingen forklarer til Computerworld, at sagen nu ligger til efterforskning hos politiet, hvorefter det formodentlig kommer en afgørelse på sagen i løbet af 2016.

Læs også:

Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere