Artikel top billede

Kæmpenedtur for Microsoft: Kan miste pladsen som verdens største browser-firma om få måneder

Internet Explorer oplevede i februar den største nedgang i CCC nogensinde. Fortsætter nedgangen mister IE sin mangeårige position som verdens mest udbredte browser om ganske få måneder.

Microsofts har i stort set hele internettets levetid været verdens ubetinget største leverandør af browsere.

Men efter den hidtil største nedtur, som selskabet har oplevet på en måned, kan det meget vel være slut.

Fortsætter verdens brugere med at fravælge Microsofts browsere i samme tempo, som vi har set i den seneste måned, vil Microsoft nemlig overhalet af Google allerede om et par måneder.

Det går nemlig godt for Googles Chrome-browser, som flere og flere webbrugere vælger til.

Støt tilbagegang

De forskellige versioner af Internet Explorer samt de hidtil to udgaver af Microsofts nye Edge-browser tabte samlet 2,1 procent-point i bruger-andel i februar, viser nye tal fra Net Applications.

Det er den største månedlige tilbagegang nogensinde for Microsofts browsere.

I februar blev 44,8 procent af alle internet-besøg foretaget via Internet Explorer- og Edge-browsere, viser tallen fra Net Applications.

I februar i fjor var det tilfældet for 57,4 procent af alle internet-besøg.

Rundede skarpt hjørne i december

Andelen er faldet støt i længere tid, og den rundede de 50 procent i december.

Fortsætter faldet med samme kadence, vil Microsoft andel af browser-markedet dykke under de 40 procent allerede i løbet af maj.

Til gengæld går det støt fremad for Google Chrome, der er godt på vej til at blive verdens mest anvendte browser.

Chrome rundede i februar en brugerandel på 36,6 procent, hvilket er 1,5 procentpoint mere end i januar og 11,9 procent-point højere end i februar i fjor.

Den tredje store browser i markedet, Mozillas Firefox, ligger mere stabilt med en andel på 11,7 procent, hvilket er nogenlunde samme niveau som i februar i fjor.

Apples Safari har en brugerandel på 4,9 procent, hvlket svarer til en stigning på 0,2 procenpoint.

Tvang hjalp ikke

For Microsoft kom det store vendepunkt på flere måder i august 2014, da selskabet meddelte, at det ville pensionere alle ældre udgaver af Internet Explorer, og at alle brugere dermed skulle opgradere til Internet Explorer 11 senest 12. januar 2016.

Det kan du læse mere om her: Microsoft siger stop: Slut for altid med disse versioner af Internet Explorer

Beslutningen gav egentlig god mening, i det Internet Explorer har været kendt for at være notorisk usikker og et af hackerverdenens mest søgte og udnyttede mål overhovedet i kraft af browserens meget store udbredelse.

Men siden meddelelsen er brugerne flygtet væk fra Microsoft, hvis browsere således har tabt 23 procent af markedet siden meddelelsen kom.

Det skyldes jo, at Microsoft med meddelelsen tvang brugerne til at skifte browser, og det har fået mange til at undersøge markedet nøjere og inddrage også konkurrerende browsere i deres valg.

Læs også:

Nekrolog: Internet Explorer er død - og det er nok bedst for alle parter

Edge's InPrivate-funktion er knap så privat, som man nok går og tror

Microsoft slukker for support til Windows 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren