Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Socialt eksperiment fastslår: Vores it-sikkerhed er til salg for gratis WiFi

Et socialt eksperiment i Barcelonas Mobile World Congress-fyldte lufthavn har vist, at tusindvis af folk er iskolde med deres egen it-sikkerhed, hvis de kan få gratis WiFi. Læs mere om undersøgelsen her.

I den catalanske hovedstad Barcelona er cremen af mobilfolket i disse dage samlet til World Mobile Congress 2016.

Flere af deltagerne har intetanende deltaget i et større socialt eksperiment omkring it-sikkerhed.

For it-sikkerhedsselskabet Avast Software med speciale inden for desktop- og mobilsikkerhed har opstillet tre åbne WiFi-routere i Barcelonas lufthavn nær registreringen til den store mobil-konference.

Formålet med de tre routere, der bar navnene 'Starbucks', 'MWC Free WiFi' og 'Airport_Free_Wifi_AENA', har været at undersøge, hvor mange folk, der uden omtanke for egen it-sikkerhed logger på fremmede routere, så længe de er gratis.

Resultatet af det sociale eksperiment blev, at 2.000 loggede på de gratis routere i løbet af fire timer.

Det skriver Softpedia.com.

Du kan blive kigget over skulderen

At logge på et gratis WiFi uden at vide hvad og hvem, der står som afsender af signalet er stik imod alle regler for god it-sikkerhed.

"Folkene bag et WiFi-netværk har jo adgang til alle datapakker i transit, altså til alt det data som bliver uploadet og downloadet til ens maskine," forklarer it-sikkerhedsekspert Jens Monrad fra selskabet FireEye. 

"Hvis du oven i købet kan få brugerne til at installere et rodcertifikat, kan du slippe uden om al kryptering, og så er det ligegyldigt, om brugeren er på en ellers sikker HTTPS-hjemmeside," fortsætter han. 

Jens Monrad er ikke overrasket over Barcelona-undersøgelsens resultater. 

For andre, lignende undersøgelser har vist, at it-kriminelle i nogle tilfælde har kunnet kapre medarbejderes initialer og password til at komme på virksomhedens netværk med. 

Læs også: Beskyt dig bedre: Sådan undgår du at blive ramt af WiFi-phishing

"Når bagmænd har adgang til alle datapakker, slipper de jo for at installere malware for at hugge de oplysninger," lyder det fra den danske it-sikkerhedsekspert.

Det brugte folk gratis net til

I Barcelonas lufthavn har der da også været rigeligt med data i luften at kigge på. 

For en nærmere nærmere inspektion af folks internetbrug på de gratis lufthavns-netværk viste, at godt 60 procent brugte Google eller Gmail, mens 15 procent besøgte Yahoo-relaterede indhold. En procent var på online-dating.

Over halvdelen havde desuden Facebook-app'en installeret, hvorimod kun 2,4 procent benyttede Twitter i lufthavnen.

Fordelingen på Apple-, Android- og Windows-maskiner lød på henholdsvis 50,1 procent, 43,4 procent og 6,5 procent.

Rådet fra Avast Software går på, at hvis man endelig skal logge på offentlige netværk i eksempelvis lufthavne, bør man bruge en VPN-service fra sin app-butik, som holder nysgerrige øjne fra dine data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere