Artikel top billede

Efter hårdt pres: Apple fjerner funktion, der tvangslukker iPhones - ny opdatering klar

Nu skifter Apple forklaring og hjælper kunder, der er ramt af den såkaldte "fejl 53", som har gjort tusindvis af iPhones ubrugelige. "Det var designet til at være en fabriks-test," lyder forklaringen nu fra Apple.

Torsdag aften har Apple udsendt en softwareopdatering, der afhjælper den omstridte "fejl 53", som har truet med permanent at ødelægge telefonerne hos tusindvis af brugere.

Den nye softwareopdatering vil sikre, at telefoner, der indtil nu har været ubrugelige på grund af fejlen, igen vil kunne bruges.

Ny forklaring fra Apple

Årsagen til hele balladen er den såkaldte "fejl 53", der opstår, når brugere har fået udskiftet fingeraftrykssensoren i deres telefoner. 

Apple har tidligere oplyst til det britiske medie The Guardian, at "fejl 53" er en sikkerhedsfunktion, der skal sikre mod misbrug af telefonens fingeraftrykssensor og en eventuelt tilknyttet Apple Pay-konto.

Til det amerikanske medie Techcrunch lyder der dog nu helt andre toner.

Her slår Apple fast, at formålet med "fejl 53" udelukkende har været at teste fingeraftrykssensorens funktionsdygtighed, før telefonen forlod fabrikken:

"I dag har Apple frigivet en software-opdatering, som sikrer, at forbrugere, der er blevet ramt fejl-meddelelsen, igen kan gendanne deres enheder ved at bruge iTunes på en Mac eller en pc. Vi undskylder for de gener, som det måtte have skabt. Det var designet til at være en fabriks-test, og det har ikke været hensigten, at den skulle påvirke forbrugerne," lyder meldingen fra Apple ifølge Techcrunch.

Apple oplyser desuden at forbrugere kan kontakte Apple og få refunderet deres udgifter, hvis de har været nødsaget til at betale for at få erstattet en enhed, der er berørt af "fejl 53".

Skabte vrede hos forbruger-organisationer

Gennem de seneste uger har "fejl 53" ikke blot skabt vrede blandt almindelige forbrugere, men også hos forbrugerorganisationer og forbrugeradvokater over hele verden. 

Forbrugerrådet i Danmark har eksempelvs krævet at Apple skulle oplåse telefoner, hvis de har været ramt af 'fejl 53', og et amerikansk advokatfirma var allerede begyndt at forberede et fælles søgsmål, der skulle sikre, at forbrugere, der er ramt af 'fejl 53' kan få erstattet deres enheder.

Læs også:

Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone hvis du har repareret telefonen uden om Apple

Hvad er op og ned? Her er ni vigtige spørgsmål og svar om Apples tvangsspærring af iPhones

Apple efter tvangslukning af kunders iPhones: "Ingen kommentarer" 

Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med 'fejl 53'

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone - og nu er den død: "Det er en svinestreg"

Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en 'fejl 53'

Advokater vil hive Apple i retten for tvangsluknings-mekanisme i iPhone

Computerworld-læsere gløder af raseri over tvangslukning af iPhones : "Hvordan kan det overhovedet være lovligt?





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer