Artikel top billede

Fonas fremtid afgøres om en uge: Ingen vej uden om stor fyringsrunde

Krisen i Fona kommer til udløse stor fyringsrunde blandt elektronikkædens 700 ansatte, lyder det fra fagforeninger.

De ansatte i Fona må indstille sig på fyringer.

Sådan lyder det fra de to fagforeninger HK Handel og Dansk Metal, som tilsammen organiserer omkring 200 af de i alt 700 ansatte i den kriseramte butikskæde.

"Der kommer nok desværre til at ske fyringer. Spørgsmålet er bare hvor mange?" siger faglig chef i HK Handel Kim Nielsen til Computerworld.

HK Handel organiserer tæt på 200 af de ansatte i Fonas butikker og administration, mens Dansk Metal har omkring 15 medlemmer, der er ansat i Fonas reparationsværksted.

Sammen med repræsentanter for de ansatte fik fagforeningerne allerede i forrige uge en orientering fra de advokater, som sidder for bordenden ved forhandlingerne om rekonstruktion.

'Tilpasset version'

Fonas direktør Michael Kjær har tidligere sagt, at man arbejder på at finde en model, så Fona kan drives videre i en "tilpasset version".

Konkret vil det betyde lukninger af en del af Fonas nuværende 56 butikker og dermed også afskedigelser blandt de ansatte.

Læs mere her: Fona har en måned til at redde livet: Ingen vej uden om at lukke butikker

Der er dog endnu ikke sat tal på, hvor mange job, der er i farezonen.

Trods de dystre meldinger om butikslukninger og fyringer er der ifølge Kim Nielsen stadig håb om, at Fona kan drives videre, når fristen for en rekonstruktion udløber den 29. februar.

"Jeg forventer, at man kommer ud på den anden side med et rekonstrueret Fona. Desværre vil det nok betyde færre butikker, og dermed at nogle af vores medlemmer mister deres arbejde," siger Kim Nielsen, som er indkaldt til næste forhandlingsrunde på mandag i næste uge.

"Der har vi forhåbentlige et klarere billede af, hvad der skal ske. Så har man forhåbentlig også fundet en ny investor, så en rekonstruktion kan komme plads," siger Kim Nielsen.

Hård konkurrence på markedet for forbrugerelektronik har i flere år givet røde tal på bundlinien for den traditionsrige butikskæde.

Efter svigtende salg i julen bad Fonas ledelse i slutningen af januar Sø- og Handelsretten om lade selskabet gå i rekonstruktion. Dermed har Fona en måneds frist til at indgå en aftale med kreditorerne og finde ny kapital til at fortsætte driften i selskabet.

Fona-direktør Michael Kjær har ikke ønsket at kommentere forhandlingerne om en rekonstruktion af selskabet.

Læs også:

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere