Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Advokater vil hive Apple i retten for tvangsluknings-mekanisme i iPhone

Forbrugere, der har fået spærret deres iPhone på grund af "fejl 53" skal have erstattet deres mobiltelefoner, lyder det fra advokater, der nu trækker Apple i retten.

Apple kan imødese et såkaldt fælles søgsmål fra iPhone-brugere, som er blevet ramt af den såkaldte "fejl 53," der gør, at folk får spærret deres telefoner efter at have udskiftet telefonens fingeraftryksensor. 

Det kan du læse mere om her: Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone, hvis du har repareret telefonen uden om Apple.

Ifølge Apple-bloggen 9to5mac har det amerikanske advokatfirma PCVA netop overdraget søgsmålet til en californisk domstol.

Ifølge en pressemeddelelse, som advokatfirmaet har udsendt, er målet med søgsmålet, at alle, der er berørt af "fejl 53," skal have erstattet deres mobiltelefon.

Apple har tidligere forklaret, at "fejl 53" er resultatet af en sikkerhedsfeature, der skal forhindre, at brugerne får misbrugt deres fingeraftrykssensor.

Men ifølge advokatfirmaet kan der meget vel være tale om en overtrædelse af de amerikanske forbrugerbeskyttelsesregler.

Advokatfirmaet mener, at Apple forsøger at presse uautoriserede reparatører ud af markedet i et forsøg på selv at høste indtægterne fra iPhone-reparationerne.

I sidste ende vil det betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne at få repareret deres telefoner.

Også kritik i Danmark og Storbritannien

I Storbritannien kan Apple ligeledes risikere at skulle i retten på grund af "fejl 53".

Den britiske advokat Richard Colbey siger til avisen The Guardian, at Apples "hensynsløse politik, hvor selskabet dræber brugernes iPhone" kan være en overtrædelse af en britisk hærværkslov, der forbyder, at man med fortsæt beskader andres ejendom.

Herhjemme har Forbrugerrådet ligeledes kritiseret fremgangsmåden.

"Det er positivt, at fabrikanterne indbygger sikkerhedsfunktioner i telefonerne, men det er at gå langt ud over det saglige hensyn, der må være til sikkerheden, når det betyder, at det efterfølgende er umuligt at låse telefonen op og kunderne er tvunget til at gå ud og købe en ny," sagde Martin Salamon, cheføkonom ved Forbrugerrådet, for nylig til Computerworld.

Forbrugere der er ramt af problemet, skal i første omgang klage til forhandleren, der har solgt dem produktet, lyder rådet fra Forbrugerrådet.

Her skal de kræve at få genoprettet telefonen eller få erstattet den, og hvis forhandleren eller Apple ikke efterkommere kravet, så opfordrer Forbrugerrådet til, at forbrugerne klagere til Forbrugerklagenævnet.

Læs også: 
Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone - og nu er den død: "Det er en svinestreg" 

Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en 'fejl 53' 

Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med 'fejl 53'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere