Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Googles søgemaskine skal kunne tænke selv - ekspert i AI ny topchef for søgeforretningen

Googles mangeårige chef for søgeforretningen stopper. Ind kommer i stedet en af verdens førende eksperter inden for kunstig intelligens. Se her, hvordan søgemaskinen skal udvikles i de kommende år.

Der pågår for tiden et veritabelt kapløb om kunstig intelligens blandt de store it-virksomheder, der alle har sat sejl for at komme med på bølgen.

Det gælder også Google, der trækker selskabets chef for kunstig intelligens, John Giannandra, ind som den nye topboss for selskabets store søgeforretning.

Her afløser han veteranen Amit Singhal, som går på pension.

Udnævnelsen af John Giannandra indvarsler store forandringer i den måde, som selskabet tænker søgninger på.

Det ligger nemlig i kortene, at han bliver trukket ind i et forsøg på at udvikle søgealgoritmerne i en helt ny retning baseret på hans viden om kunstig intelligens.

De hidtidige udviklingsbestræbelser på området viser, at forskningen i kunstig intelligens er meget fokuseret på 'machine learning' - altså at systemerne af sig selv kan lære af brugernes vaner og afkode den enkelte brugers mest anvendte handlinger under skiftende omstændigheder.

Det ventes, at udviklingen for alvor vil tage fart i de kommende år - ikke mindst på grund af bil-industriens entre på scenen med dens ekstremt investeringstunge spillere.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

For Google er det oplagte mål søgemaskinen, der hver dag anvendes af mange hundrede millioner mennesker.

Google ligger i forvejen inde med betydelige datamængder om de mange brugeres søgevaner, liv, indkøb, venner, bopæle, arbejdspladser og mange andre ting.

Det spekuleres i, at den kommende satsning på kunstig intelligens i søgemaskinen meget vel kan signalere, at søgetjenestens dage som selvstændigt, onlinebaseret Google-produkt styret af et søgefelt er talte.

I stedet vil det give mening, hvis tjenesten indlemmes i Googles øvrige produkter som en slags hjælpeassistent, som kan forudsige ønsker og løsninger i mange forskellige situationer og via mange forskellige devices.
[/b]

John Giannandrea, der er skotte, var engang teknologisk direktør i Netscape, og det meste af hans arbejdslive er gået med at forsøge at menneskeliggøre maskiner.

"Jeg mener, at computere er overraskende dumme. En computer er jo så et barn på fire år," sagde han ifølge en artikel i Fortune for et halvt års tid siden.

Under overskriften 'Meet Google's artificial intelligence chief' ['Mød Googles chef for kunstig intelligens'] fortæller Fortuner her om, hvordan John Giannandrea ofte henviser til Kaptajn Kirks computer i Star Trek.

Den er i stand til at besvare spørgsmål på en intelligent og rationel måde, og det er sådan, han gerne ser moderne teknologi virke.

Flere af de andre store it-virksomheder er på samme spor. IBM arbejder målrettet på Watson-projektet, som du kan læse mere om her:

Og Microsoft arbejder efter en strategi om at samle alle de data, som selslabets mange produkter genererer, i et stort hele.

Det kan du læse mere om her: Ny Microsoft-teknologi kan automatisk komme med forslag til forbedring af salg

Microsoft har netop købt britiske SwiftKey, der står bag en meget udbredt app, der er baseret på kunstig intellligens.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber kendt tastatur-løsning til iOS og Android: Betaler 1,7 milliarder for SwiftKey

Læs også:

Et skridt nærmere kunstig intelligens: Alle får nu adgang til Googles motor til kunstig intelligens




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere