Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

Teknologien WiFi Calling, der muliggør automatisk overførsel af mobilsamtaler til WiFi-netværket, står til et gennembrud i Danmark.

Danmarks største teleselskab, TDC, meddeler, at det nu åbner for WiFi Calling.

I første omgang er der dog kun tale om en teknisk lancering, idet der endnu ikke er smartphones på markedet, der understøtter WiFi Calling.

Men TDC oplyser til Computerworld, at selskabet har gennemført kald over WiFi via en beta-software, der ikke er offentlig tilgængelig.

Senere i år kommer TDC så med en egentlig lancering, da de fleste 2016-modeller formentlig komme til at understøtte WiFi Calling.

WiFi Calling og VoLTE

WiFi Calling hænger nøje sammen med VoLTE, som de danske teleselskaber er i fuld gang med at implementere.

VoLTE betyder, at man kan køre samtaler over datanetværket. Når den del er på plads, bliver det også muligt at lade den lokale WiFi-router fungere som mobilmast.

Et selskab som Telenor er derfor også klar med WiFi Calling i 2016 - læs mere om det her.

Læs også: Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark - første teleselskab klar med 4G-samtaler

Gevinsten ved WiFi Calling er, at det bliver lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der generelt bare er ringe mobilsignal - et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

Med udgangspunkt i 4G-netværket og VoLTE kan mobilsamtalen automatisk overføres fra mobilnetværket til det lokale, trådløse netværk, uden at brugerne bemærker netværks-skiftet.

Dermed fungerer den lokale WiFi-router som en mini-mast.

Derfor er der problemer indendørs

Udfordringerne med at sikre en fornuftig indendørs dækning er ikke blevet mindre i de seneste år, hvor flere og flere har droppet fastnettelefonen for i stedet at gå rent mobilt.

Samtidig er meget nybyggeri med til at forværre problemerne.

Det er blandt andet blevet konkluderet i en større svensk rapport, at et energibesparende vindue dæmper signalet med mere end 30 dB, så kun 0,1 procent af radiosignalet slipper igennem.

Læs om det her.

Af samme grund er der store forventninger til, at WiFi Calling kan løse problemet med dårlig dækning - og samtidig også aflaste det almindelige mobilnetværk.

VoLTE i sig selv rummer dog også en række fordele.

Blandt andet er lydkvaliteten generelt meget højere end ved en traditionel mobilsamtale, fordi flere detaljer og nuancer kan komme med. Læs mere om det her

Læs også:

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark - første teleselskab klar med 4G-samtaler




IT-JOB

SEGES Innovation

Azure Cloud Specialist

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

KMD A/S

Cloud Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere