Artikel top billede

Verdens største teknologimesse på trapperne: Det kommer til at handle om biler i år

Bil-firmaerne vælter ind over teknologi-messen CES, der ellers traditionelt har handlet om gadgets, spil-konsoller og fjernsyn. I år kommer det til at handle om biler. Se her, hvad der blandt andet er i vente.

Verdens teknologi-selskaber er som altid ved at gøre sig klar til kæmpemessen CES, der løber af stablen i januar i Las Vegas.

Spillebyen i Nevada er en af de eneste byer i verden, der har hotel- og konferencekapacitet til at rumme CES, der typisk har omkring 150.000 besøgende.

Messe-arealet erl på 5,6 kvadratkilometer, og der bliver normalt lanceret omkring 20.000 nye produkter på messen.

CES har eksisteret siden 1967, og messen har dannet ramme om præsentationen af mange banebrydende produkter, som eksempelvis den første video-båndoptager i 1970, Nintendos NES-spilkonsol i 1985 og Microsofts Xbox i 2001.

Når det gælder den kommende CES 2016 ser det imidlertid ud til, at opmærksomheden ikke kommer til at ligge på de traditionelle gadgets, som CES ellers er propfyldt med.

I stedet vil fokus komme til at ligge på et helt nyt område, nemlig biler.

De store bil-producenter har nemlig meldt deres ankomst i stor stil: Audi, Hyundai, Daimler Benz, Fiat Chrysler, VW, General Motors, Chevrolet og en række andre vil således benytte sig af teknologi-messen til at præsentere nye produkter, nye teknologier og - måske - nye samarbejder.

Bilbranchen tager over

Således vil en række keynotes på CES 2016 blive afholdt af folk fra bil-branchen, hvor de tidligere nærmest alene blev afholdt af folk fra teknologi-branchen.

Hertil kommer, at CES ganske ekstraordinært har skemalagt en ekstra keynote tirsdag aften - dagen før CES 2016 officelt slår dørene op.

Her vil Herbert Diess, topchef i VW, gå på scenen for at præsentere VW's teknologi-vision.

Det ventes desuden, at Mary Barra, topchef i General Motors, vil benytte sig af opmærksomheden på CES til at præsentere en helt ny bil, nemlig Chevrolet Bolt, der angiveligt er en lille el-bil.

Der er også rygter om, at Ford og Google vil benytte sig af CES til at præsentere et nyt samarbejde om produktionen af selvkørende biler - et område, som Google i nogle år har været tæt involveret i.

Der er også rygter om, at selskabet Faraday Future - som er etableret af en række fremtrædende Tesla-folk - vil præsentere en helt ny bil på CES.

Der var allerede gang i den på bilsiden på CES 2015.

Således benyttede Audi sig af CES 2015 til at få en selvkørende Audi A7 til at køre fra San Fransisco til Las Vegas, mens BMW præsenterede en teknologi til at få bilen til selv at finde p-plads, mens Mercedes præsenterede luksus-konceptet F015.

Brancherne smelter sammen

Bil-industrien har i det seneste års tid for alvor fået fart i udviklingen af selvkørende biler, der i branchen ses som det helt store vækst-område i de kommende år - 'the next big thing,' som det hedder.

Selvkørende biler kræver masser af it: Sensorer, data-analyse, data-opsamling og så videre, ligesom mange af bil-branchens teknologier kan anvendes i andre gadgets, eksempelvis intelligente batterier.

Mange af hardware-producenterne er i dag på udkig efter 'the next big thing' i en tid, hvor deres forretninger er presset af afmatning i pc-salg og faldende priser.

Her kan bil-industriens entre i it-sektoren vise sig at blive en lukrativ erstatning.

ABI Research har således tidligere vurderet, at markedet for software, services og lignende til bil-branchen for tiden er på 3,4 billioner kroner. Og det er kun begyndelsen.

Ifølge Gartner vil bil-branchen således købe processorer til biler for mere end 220 milliarder kroner i 2016 - fem procent mere end i år.

Begge selskaber har ligeledes udviklet API'er, som bil-producenterne embedder i deres biler, så de kan kobles sammen med Android- og iOS-smartphones.

Processor-handel

Der er også gang i samarbejderne, når det gælder udviklingen af processorer til bil-industrien, som øjner store vækst-muligheder i fremtiden og derfor arbejder på at positionere sig til det kommende forventede vækst-spring.

Således er hollandske NXP for tiden ved at købe den amerikanske chip-producent Freescale, som er specialiseret i udvikling af netop processorer til bil-industrien. Pris: Godt 80 milliarder kroner.

Med købet kan NXP udfordre den i dag største producent af chip til bil-industrien, japanske Renesas - som angiveligt desuden bliver bejlet til at tyske Infineon.

At det går stærkt i branchen understreges af, at sydkoreanske Hyundai fornylig meddelte, at selskabet har sat 12 milliarder kroner af til udviklingen af en selvkørende bil, som skal være fuld funktionsdygtig i 2030.

De mange bilproducenters interesse for CES sker i øvrigt på bekostning af en af USA's helt store bilmesser, Detroit Auto Show, der i 2016 løber af stablen i ugen efter CES.

Læs også:

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

Her er Volvos nye selvkørende bil-koncept: Vil være klar på vejene i 2017

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz' fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Sådan skal din bil sikres mod it-angreb fra hackere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere