Artikel top billede

Stor mystik om danske konkurs-kunders data: Er de stadig på 'usikre' servere?

Kunderne efter Solid Media Groups konkurs er blevet presset med en stram deadline, fordi deres data lå på udenlandske servere, og det var en uholdbar situation, mente den nye ejer Danaweb. Men kundernes data er tilsyneladende endnu ikke blevet flyttet.

Trods trusler om bål og brand har webbureauet Danaweb tilsyneladende endnu ikke flyttet en lang række danske websites fra det, som selskabet ellers selv har kaldt for 'utrygge servere' i udlandet.

I kølvandet på webbureauet Solid Media Groups konkurs røg omkring 2.500 kunder i armene på Danaweb, som havde opkøbt konkursboet for et ukendt beløb.

Det kan du læse mere om her: Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

De 2.500 webkunder består mestendels af små eller mindre virksomheder, som har deres hjemmesider og mailsystemer kørende på nu konkursramte Solid Media Groups servere, der bliver hostet hos den internationale hostingudbyder Rackspace i udlandet.

Som velkomsthilsen fra den nye ejer Danaweb fik de nu tidligere Solid Media Group-kunder i begyndelsen af december en mail om, at de skulle bestemme sig og betale for en ny hosting-aftale inden 10. december - en dato, der i flere mail også står til 15. december, og som siden er rykket til 16. december.

Forløbet med korte deadlines til beslutning om eventuelt at fortsætte i Danaweb-regi og den derpå medfølgende betaling har fået flere af de tidligere Solid Media Groups kunder til at føle sig stressede, og enkelte har sågar omtalt mails fra Danaweb som at få en pistol for panden.

Det kan du læse mere om her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Kundedata stadig på 'usikre' servere

Hos Danaweb har forklaringen på hastværket i selskabets mails til kunderne lydt således:

"Forklaringen er, at vi lige nu betaler omkostningerne på en serverpark, som vi hverken er trygge ved eller har fysisk adgang til, da den er placeret i udlandet. Det er således både et sikkerhedsmæssigt og økonomisk spørgsmål for os at få løst denne opgave."

Trods beskeden om hastværket viser en Computerworld-stikprøvekontrol, at flere af de tidligere Solid Media Group-kunder stadig har deres forretningskritiske hjemmesider og mails liggende på de såkaldte 'utrygge' servere i udlandet.

Denne stikprøvekontrol er foretaget fredag middag 18. december

Spørgsmål til Danaweb

Grundet status quo på serversiden, som altså blev brugt som hastværk-forklaring over for kundernes korte tidsfrist til at svare, har Computerworld kontaktet direktør Kenneth Stampe hos Danaweb for at få en forklaring på, hvorfor det har været nødvendigt at stresse kunderne med benhårde deadlines og oplysninger om en uholdbar situation i kølvandet på overtagelsen af Solid Media Groups konkursbo, når nu kundernes data tilsyneladende ikke er flyttet en millimeter.

Danaweb-direktør Kenneth Stampe har imidlertid ikke ønsket at stille op til et interview over telefonen, og han kan ikke svare per mail inden for den tidsramme, som Computerworld har opstillet fredag grundet redaktionens deadline.

Computerworld følger op på sagen mandag med vores spørgsmål og de lovede kommentarer fra direktør i Danaweb, Kenneth Stampe.

Læs også: 
Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere