Artikel top billede

Apples design-chef om kursskifte: Derfor har vi besluttet af genindføre en stylus

For otte år siden påstod Apple, at ingen havde brug for en stylus. I dag bygger virksomheden selv en.

"Ingen har brug for en stylus". Sådan sagde Steve Jobs, da han i 2007 præsenterede den første iPhone.

Som altid var han krystalklar i mælet, da han afviste behovet for en stylus.

Men hov, hvad er nu det. 

For i dag - otte år senere - kan du pludselig købe en iPad Pro med noget, der grangiveligt ligner en officiel Apple-stylus.

I vanlig Apple-stil bliver den dog kaldt en "pencil". En Apple Pencil.

Men hvorfor det pludselige kursskifte?

Det forklarer Apples designchef Jonathan Ive i et nyt interview med designmagasinet Wallpaper.

Her forklarer han, at Apple Pencil blev udviklet for at skabe et produkt, der gør det muligt at tegne og skrive ting, som du ikke kan tegne eller skrive med din finger.

Dermed er den nye stylus meget mere avanceret end de tidligere styluser, der var nødvendige, fordi usofistikeret touch-teknologi betød, at det ikke var muligt at betjene enhederne på optimal vis med en finger.

Jonathan Ive understreger derfor også, at det aldrig har været hensigten, at Apple Pencil skulle erstatte fingeren som navigationsredskab i styresystemet, selv om han erkender, at der er en mulighed for at nogle vil misforstå Pencils funktion.

"Men i praksis tror jeg, at det står meget klart, at Pencil er et værktøj, du skal bruge, når du skal tegne eller notere, mens du skal bruge din finger, når du navigerer i styresystemet. Jeg tror ikke, at nogen vil være uenige i, at den er et langt bedre værktøj end din finger, når du udelukkende er fokuseret på at tegne og notere," siger han. 

Virker kun med iPad Pro

Apple Pencil kan indtil videre kun anvendes med den nye iPad Pro, og ifølge Apple modtager iPaden dobbelt så mange datapunkter, når du bruger Apple Pencil fremfor din finger. 

Det betyder, at du bør få en mere naturlig og responsiv oplevelse, når du tegner og skriver med Apples digitale blyant.  

Derudover kan Apples Pencil registrere, hvor hårdt du trykker, og hvordan du holder den. Det gør det muligt at tegne streger af forskellige tykkelse ligesom, at du også kan tegne skygger, når du tilter pennen.

Men er det virkeligt et stort marked for et avanceret tegneredskab? Det mener Jonathan Ive. 

"Vi har fundet ud af, at der i dag findes en gruppe af mennesker, der sætter pris på et instrument, som gør det muligt at tegne eller male på måder, som det ikke er muligt at tegne og male på med din finger. Det er min formodning, at det ikke bare er en lille gruppe af mennesker. Jeg tror ikke, at det er blot er afgrænset til folk, der går på kunstskole," siger han til Wallpaper.

Læs også: 
En iPad Pro kommer til at koste dig 10.000 kroner: Er den pengene værd? 

For at forstå iPad Pro må du forstå denne ting om fremtidens computer-bruger 

Her er Apples helt nye gigant-iPad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere