V: Staten bedst tjent med telekontanter

Det er en illusion at tro, at politikerne kan vurdere, om staten tjener på at få aktier for eksempelvis et telenetværk, og derfor vil staten være bedre tjent med at hæve kontanterne. Det konkluderer Venstre efter salget af aktierne i Orange. Partiet vil dog ikke tvinge Banestyrelsen ud af Danske Telecom.

Venstre er klar til at gøre op med statens rolle som aktionær i teleselskaber efter salget af aktierne i Orange for 106 millioner kroner.

Partiets finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, mener, at hvis staten har nogle aktiver, så er den bedst tjent med at tage de kontanter, den kan få i stedet for aktier.

Aktier var netop, hvad Banestyrelsen fik, da den i 1998 skød en del af sit fiberoptiske telenetværk langs de danske sveller ind i det daværende Mobilix.

Kunne have fået mere for aktier

Ifølge Kristian Jensen er der ingen tvivl om, at staten kunne have fået mere for sine aktier i Orange, hvis den havde solgt tidligere, men han afviser, at det er den nuværende regerings fejl.

- Det er en illusion at tro, at vi som politikere er i stand til at vurdere, om vi kan få mere ud af at eje aktier end at få kontant betaling, mener Venstre-ordføreren.

Alligevel godkendte den nuværende regering, at Banestyrelsen for knap to år siden skød dele af sit telenetværk og netværksydelser for i alt 50 millioner kroner ind i Danske Telecom, som sælger trådløse bredbåndsforbindelser med FWA-teknologi. Banestyrelsen fik til gengæld 30 procent af aktierne i Danske Telecom.

Kristian Jensen er heller ikke klar til at sætte aktierne i Danske Telecom til salg.

- Jeg vil ikke drage konklusioner, før vi har evalueret vores erfaringer fra Orange-ejerskabet, siger han.

Staten har længe været i strid med ejeren af Orange, France Telecom. Salget af aktierne bilægger blandt andet en voldgiftssag, hvor staten krævede at sælge sine aktier for 286 millioner kroner.

På baggrund af den sag betegner Socialdemokraternes it-ordfører, Thomas Adelskov, prisen på 106 millioner kroner som "et knæfald" for France Telecom, men det afviser Kristian Jensen.

- Vi tager de fugle, der er i hånden, og ikke dem, der måske lander på taget. Jeg havde naturligvis gerne set, at vi havde fået en højere pris for de aktier. Men det var en afvejning af, om vi skulle sælge til den pris, som det er muligt at få nu, eller om vi skulle afvente en lang retssag, hvor udfaldet ikke var givet på forhånd, mener Venstre-ordføreren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere