Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Windows-opdatering kan få Outlook til at crashe og computeren til at gå i sort

En helt ny opdatering fra Microsoft får i mange tilfælde Outlook til at crashe og computerens log on-skærm til at gå i sort, beretter frustrerede brugere i massevis.

Opdateret: Læs også Microsoft: Sådan løser du problemerne med sort skærm og Outlook-nedbrud efter fejlramt opdatering.

Microsofts seneste Windows-opdatering volder store problemer for mange brugere, der rapporterer om nedbrud, sorte skærme og andre problemer, der er opstået efter, at de har installeret Microsoft-opdateringen med navnet "KB 3097877."

Opdateringen blev for få dage udsendt som en del af Microsofts såkaldte sikkerheds-bulletin MS15-115, som du kan læse mere om her: Microsoft lapper kritiske huller i Windows og IE.

Den skulle lappe et kritisk hul i OpenType-skriftyperne, og 'KB 3097877' sigter mod alle understøttede versioner af Windows undtagen Windows 10.

Siden udsendelsen af opdateringen er det væltet ind med blog-posts og henvendelser i forskellige foraer - heriblandt Microsofts eget support-forum, Technet.

Her melder brugerne blandt andet om, at computerne bliver ramt af sort skærm med blot en curser-pil på, når der tastes Crtl+Alt+Del, der normalt åbner for log-on-skærmen på computeren.

Den sorte skærm betyder således, at brugerne slet ikke kan logge på computeren.

Outlook crasher

Tech Net beskriver flere brugere ligeledes, at opdateringen får deres Outlook 2010 og Outlook 2013 til at crashe, hvis man i mail-klienten forsøger at åbne HTML-baserede e-mail.

Brugerne skriver, at der ingen problemer var før opdateringen blev installeret, hvilket de tager som et bevis for, at fejlen ligger i den udsendte patch.

Også en længere diskussion Reddit Techsupport behandler mange brugere emnet.

I en anden tråd på TechNet med titlen 'Windows Sidebar Gadgets stop Working after November 2015 Updates' klages der over, at KB-opdateringen lukker for sidebaren [sidebar.exe, red] i Windows 7.

Opdateret: Læs også Microsoft: Sådan løser du problemerne med sort skærm og Outlook-nedbrud efter fejlramt opdatering.

Funktionen kører upåklageligt, når KB-opdateringen afinstalleres, hedder det.

"Helt ærligt, gutter. Tester i NOGENSINDE ordentligt før I releaser noget til Office 2013? Dette er den værste version af Outlook nogensinde. Beklager den negative attitude, men sådan ligger landet," skriver en frustreret bruger.

Flere skriver, at den mest effektive måde til at løse problemet på, er ved at disable patchen helt i Windows Server Update Services og så afvente, at Microsoft får løst problemet.

Har du oplevet sort skærm og Outlook, der crasher i de seneste dage?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren