Artikel top billede

Antallet af malware-koder til Mac er eksploderet

2015 har været et hårdt år for sikkerheden på Mac. Der er dog stadig langt op til konkurrenternes udfordringer.

Mac-maskinerne har traditionelt været mere forskånet for ondsindet kode end Windows-platformen, men 2015 har ikke været noget godt år for æblemaskinerne.

Ifølge en spritny rapport fra Bit9 blev 2015 nemlig et rekordår for skadelig kode rettet mod Mac.

Faktisk er der fem gange så mange malware-problemer for Mac i 2015, end der har været i de foregående fem år - til sammen.

Tilvæksten har med andre ord været meget kraftig.

Rapportens konklusioner er baseret på 1.400 unikke malware-prøver som Bit9 har indsamlet og analyseret over en periode på ti uger.

På baggrund af resultaterne vurderer Bit9 at, det er på høje tid, at Apple-ejere begynder at tage sikkerheden alvorligt på grund af, at malware-tendensen er tiltagende.

Selskabet peger på, at forøgelsen i malware-porteføljen hænger sammen med de voksende markedsandele, som Apple oplever med OS X.

En stor del af Apples solide regnskab skyldes netop en forøgelse i Mac-salget.

Læs også: Apple og Microsoft kommer med regnskab: Den ene tjener milliarder - den anden mister dem

Bit9 peger også på, at mange nedprioriterer sikkerheden på OS X-maskiner, da der ikke har været særlig meget skadelig software rettet mod platformen, men at den store tilvækst i 2015 kan være et vendepunkt for Apple.

Vand i forhold til Windows

Tingene skal dog lige sættes i perspektiv.

I lighed med Windows-platformen kommer OS X-malware i mange forskellige varianter, og der er dukket flere specialiserede Mac-udgaver af ondsindet kode op i 2015.

Et helt konkret eksempel er XcodeGhost, der kan injicere ondsindede komponenter i Xcode, der er Apples udviklingsværktøj til apps.

Selv om forøgelsen af malware er enorm, hvis man regner i procent, så er antallet stadig meget lavt sammenlignet med Windows.

I en analyse af sikkerhedsfremtiden for Mac siger analytiker fra sikkerhedsfirmaet Securiosis, Rich Mogull, til Networkworld:

"Hvis man lægger alle de malware-koder sammen, der nogensinde er fundet til Mac, vil mængden svare til, hvad der dukker op til Windows på en enkelt time."

Det sætter naturligvis tingene i perspektiv, men Bit9-tallene er da uden tvivl en tegn på, at Mac-platformen ikke er fredet fra it-kriminelle.

Du kan finde hele rapporten her.

Læs også:

Stortest: Her er den bedste antivirus til Mac

Sikkerhedsmand finder 0-dagssårbarhed på Macs - og fortæller hackere om det

Advarsel: Flere kritiske sårbarheder fundet i Apples spritnye styresystemer

Apple på vej med to-faktor sikkerhed til iPhone, Mac og iPad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere