Artikel top billede

Aarhusiansk it-firma har knækket cloud-koden: Sådan kan der tjenes gode penge

Flere års arbejde med at omstille forretningen til cloud-baserede løsninger har sat skub i både indtjening og vækst hos ERP-firmaet Elbek & Vejrup. Samtidig kan firmaet nu kalde sig Danmarks største NAV-forhandler.

Omstillingen til at sælge cloud-løsninger har båret frugt for det århusianske ERP-hus Elbek & Vejrup, som i sit seneste regnskab kan notere en vækst i omsætningen på otte procent til 112 millioner kroner.

Nede på bundlinien er nyhederne endnu bedre med et overskud før skat på 14,8 millioner kroner. Det er et plus på 70 procent sammenlignet med året før.

Både væksten og det pæne overskud er ifølge koncernchef Niels Elbek resultatet af flere års arbejde med at omlægge firmaets forretningsmodel til løsninger, der er baseret på cloudteknologi.

Sælger man cloud-ydelser, betaler kunderne typisk et fast månedligt beløb på samme måde som i et abonnement. Betalingen afhænger også ofte af, hvilke produkter og services, man som kunde benytter sig af.

Det er smart for kunden, som tidligere lagde hele sin betaling på en gang.

Men for leverandøren er det dyrt at skulle vente i to, tre eller fire år, før pengene er hentet hjem. Det kræver både en stor pengekasse, og høj kvalitet, da man ellers risikerer, at kunden undervejs søger nye græsgange.

Har knækket nødden

Netop den nød har Elbek & Vejrup nu tilsyneladende knækket. Men det har samtidig krævet massive investeringer bygge it-løsninger, der understøtter kundernes strategi og forretningsprocesser.

"40 procent af vores omsætning kommer nu fra abonnementsindtægter. Det er rigtig dyrt for os som leverandør. Det er et spørgsmål at have de rigtige løsninger, så vi kan skabe den volumen, der skal til at for at etablere sig på de betingelser, som gælder for en cloudbaseret forretning," siger Niels Elbek.

Han fortæller, at firmaet samtidig har haft vinden ryggen med en heldig kombination af øget efterspørgsel fra eksisterende kunder og tilgang af nye.

Ifølge Niels Elbek er Elbek & Vejrup nu Danmarks største forhandler af det Microsoft-baserede ERP-system NAV (tidl. Navision, red.). Det gør det også nemmere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, siger Niels Elbek.

"Nu har vi nået en størrelse, hvor vi kan være en naturlig partner for både mindre, mellemstore og de allerstørste kunder." 

"Hver gang der er et udbud af en projekt, bliver vi spurgt, og det betyder, at vi kan give vores ansatte de faglige udfordringer, de efterspørger," siger han.

Læs også: Direktør: Derfor sagde jeg sammen med 10 kolleger pludseligt farvel til CGI

Udover hjembyen Aarhus er Elbek & Vejrup nu til stede med i alt seks kontorer fordelt rundt om i landet. Det giver ifølge Niels Elbek en god platform for yderligere vækst i indeværende regnskabsår.

"Vi står rigtig stærkt i markedet, hvor efterspørgslen fortsætter med at stige, og vi har en organisation, som kan forfølge de muligheder, det giver. Så vores klare ambition er fortsat vækst i omsætning og indtjening," siger Niels Elbek.

Læs også:

Microsoft udskyder aflivningen af dansk softwareklassiker

Massivt pres tvinger Microsoft til at skifte kurs i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere