Artikel top billede

Pludselig chef-rokade i Microsoft Danmark: Skifter partnerdirektør

Microsofts danske partnerdirektør forlader posten - afløseren er allerede udnævnt.

Chefen for Microsoft Danmarks partnersalg til SMB-kunder, Kamilla Jørning Roost, har valgt at forlade sin post.

Hendes afløser er allerede fundet. Det bliver Lars Bell, som de seneste to og et halvt år har været chef for Microsofts egen konsulentforretning, i Microsoft Services.

Han har tidligere været vesteuropæisk chef i HP og har desuden en fortid hos IBM og Accenture. Han tiltræder officielt i sit nye job 1. november.

Med den pludselige exit nåede Kamilla Jørning Roost kun at være partnerchef i lidt mere end et år. Men nu er det altså tid til "nye udfordringer", lyder det fra Microsoft Danmark, hvor man samtidig understreger, at jobskiftet sker på hendes eget initiativ.

Om Kamilla Jørning Roost fortsætter i en anden funktion i Microsoft eller om hun vil søge helt nye græsgange, er der endnu ikke taget stilling til.

Som ny ansvarlig for Microsoft partnerforretning bliver en af Lars Bells store opgaver at finde balancen mellem hensynet til de flere tusinde partnervirksomheder og Microsofts erklærede strategi om at flytte store dele af sin forretning over til cloud-baserede løsninger og services.

Cloud kan gøre ondt

Det har skabt et pres på både partnerne og Microsoft, og Lars Bell erkender, at omstillingen har gjort ondt på en del partnere.

"Hele skiftet fra on premise-løsninger til cloud er udtryk for at kundernes forretning ændrer sig."

"Der har vi erkendt, at vores forretning skal udvides med noget andet og mere. Nemlig at partnerne og Microsoft sammen tager medansvar for kundernes værdiskabelse. Så jeg forventer, at vi sammen med vores partnere fortsætter den rejse, som hele markedet er i. Det er en rejse, som har gjort ondt nogle steder, men som også har vist nogle rigtig gode resultater," siger Lars Bell til Computerworld.

Læs også: Ny chef for Microsofts direkte salg: Vi vil ikke træde forhandlerne over tæerne

Han peger i den forbindelse på de alliancer, som Microsoft har indgået med selskaber som Salesforce og VMware, som indtil for nylig var selskabets hårdeste konkurrenter på det globale marked.

"Det er den verden, vi allesammen lever i. De, der er konkurrenter i dag, er partnere i morgen og omvendt. Sådan er det nok også i den partnerkanal, vi arbejder med. De partnere, der har succes, er de partnere, der forstår at tilpasse sig og lave gode alliancer," siger Lars Bell.

"For os er det vigtigste, at vi får løsningen ud så bredt som muligt. Vi kan i dag gå ud til vores kunder og sige, at deres løsning ikke behøver være et hundrede procent Microsoft, men at vi er i en åben verden, hvor vores produkter også kan bruges sammen med Salesforce eller en IBM-platform," siger han.

Læs også:

Et helt nyt Microsoft: Satya Nadella står på scenen hos Salesforce og præsenterer iOS-apps

Tre grunde til at Dells splinternye Surface-aftale er en kæmpe-revolution




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere