Artikel top billede

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Microsoft er på trapperne med den første store opdatering til Windows 10, Threshold 2. Se her, hvad du kan vente dig.

Hvis du er Windows 10-bruger, har du på nuværende tidspunkt formentlig allerede registreret de mindre, løbende opdateringer, Microsofts har sendt ud til styresystemet, siden det blev sendt på markedet.

Meget tyder dog på, at du om ganske få dage kan forvente den første store opdatering til Windows 10.

Threshold 2, som opdateringen kaldes, vil nemlig blive frigivet i november. Det skriver blandt andre Microsoft-kommentator Paul Thurrott og Winbeta.

Ifølge Windbeta vil opdateringen være klar til almindelige forbrugere allerede den 2. november.

Det kan du vente dig

Blandt de mest interessante nyheder i opdateringen er den nye besked-app, Microsoft Messaging, som der allerede har været en del skriverier om.

Den integrerer Skype-chat på skrivebordet og gør det muligt at sende sms'er direkte fra computeren. Konceptet er grundlæggende, at man som bruger ikke længere skal bruge tid på at åbne separate apps.

Derudover vil Edge-browseren og Cortana få en række forbedringer - desværre ser det ikke ud til, at muligheden for tilføjelser til Edge kommer med denne version af Windows 10.

Og så skal Threshold 2 naturligvis i det hele taget rette en masse mindre bugs og være med til at gøre Windows 10 til et endnu bedre styresystem.

Det sker blandt andet ved at samle alle de mindre opdateringer, Microsoft allerede har sendt ud, i denne store opdatering.  

Paul Thurrott skriver derfor også, at det bliver muligt at opgradere direkte til den nye udgave af Windows 10 fra en RTM-version, uden at man skal bøvle med de mindre opgraderinger, Microsoft tidligere har sendt ud til Windows 10.

Hvis du i dag har installeret Windows 10 på en maskine, der tidligere kørte med Windows 7 eller 8.1, og du er fuldt ud tilfreds med det nye styreystem, kan du i øvrigt frigive en stor mængde plads på din harddisk.

Det gør du ved at at slette det gamle Windows på computeren - læs vores guide til det her.

Læs også:

Glad for Windows 10? Så husk at få slettet "Windows.old" på den rigtige måde

10 super gode apps til Windows 10

Microsoft-brøler tvangsopdaterer Windows 8-maskiner til Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere