Artikel top billede

Test af USB 3.1: Det kan du bruge den nye USB-standard til

USB 3.1-standarden er efterfølgeren til USB 3.0 og findes allerede i adskillige produkter fra de store computerproducenter. Vi har testet det lyseblå datastik, der i teorien kan nå dobbelt så høje hastigheder som 3.0-udgaven.

Tilbage i 2010 testede vi her på Computerworld den dengang dugfriske USB 3.0-standard, der fik 2.0-udgaven fra år 2000 til at ligne en pensionsmoden tjenestemand (læs testen her).

Hastigheden, hvormed vi kunne jonglere med data til og fra eksterne diske og hukommelsesnøgler, var kort sagt imponerende hurtig.

Ventetiden på filoverførsler skal naturligvis være så begrænset som overhovedet muligt, så vi tøvede ikke med at give USB 3.0 masser af ros.

I de efterfølgende år har USB 3.0 nydt stor udbredelse, især på bærbare og stationære i mellemklassen og opefter.

Noget mangler

Nu arbejder branchen så for, at den nye USB 3.1-standard vinder udbredelse.

Både Apples nyeste MacBook-generation såvel som et stort udvalg af bundkort og bærbare pc'er har de kompatible stik.

Der mangler imidlertid stadig eksterne diske og flash-lagringsenheder på markedet, der kan udnytte USB 3.1, så indtil videre drager almindelige brugere altså ikke den store fordel af de hurtige stik.

Vi har dog fået fat i en prototype af en ekstern harddisk fra producenten Asus, der indeholder to lynhurtige SSD-diske i en såkaldt RAID 0-konfiguration, der sammen med en et kompatibelt bundkort i vores stationære testmaskine kan belyse, hvad USB 3.1 er i stand til.

"SuperSpeed+"

Med USB 3.0, der også blev kaldt "SuperSpeed", var den teoretiske båndbredde på maksimalt 5 gbps (gigabit per sekund), svarende til 625 MB/s (megabyte per sekund).

I praksis har de fleste, med en potent ekstern SSD (solid state disk/drive), imidlertid ikke opnået mere end mellem 400 og 450 MB/s, og i vores tidligere test med en ekstern mekanisk harddisk nåede vi ikke mere end knap 140 MB/s, hvilket altså er langt fra at udnytte grænsefladens potentiale.

Begrænsningen skyldes en del forskellige faktorer - blandt andet at noget af båndbredden benyttes til at sikre, at de korrekte data er blevet overført, altså en form for "fejlsikrings-buffer".

Med 3.1, der i stedet lystrer navnet "SuperSpeed+", bliver den teoretiske hastighedsgrænse så fordoblet fra 5 til 10 Gbps svarende til 1.250 MB/s.

Over 1.000 MB/s lyder vildt i de flestes ører, men det er da også - indtil videre - et teoretisk fremtidsscenarie. Realistisk skal du nemlig ikke forvente mere end ca. 700 MB/s her og nu, da der stadig gemmer sig flaskehalse, som skal reduceres via kommende optimeringer.

To varianter af USB 3.1

For at gøre forvirringen total skal vi fremhæve, at producenterne af uransagelige årsager har valgt at indføre to udgaver af USB 3.1, så du skal kigge dig særdeles godt om, inden du køber ny computer eller enhed med "USB 3.1".

Den findes den "rigtige" USB 3.1-standard, også kaldet "SuperSpeed+" eller "USB 3.1 gen. 2", og så en noget mere blodfattig variant af selvsamme, der blot er en opgraderet udgave af USB 3.0, som lystrer navnet "USB 3.1 gen. 1".

Sidstnævnte må nøjes med den halve hastighed som beskrevet herover, selv om der stadig er tale om et forbedret stik - med de egenskaber, det er "født" med.

Den nyeste MacBook fra Apple er "kun" udstyret med en "light"-variant af USB 3.1, mens flere kommende bærbare pc'er baseret på Intels Skylake-arkitektur netop er udstyret med den fulde implementering af USB 3.1 - nemlig generation 2.

Hurtigere mobil-opladning

Hastighedsløfterne er dog ikke de eneste fordele, der følger med den "ægte" implementering af den nye standard.

En USB 3.1-port kan i teorien levere langt mere strøm - faktisk så meget som 100 watt ved 5 ampere og 20 volt, så du i teorien kan lade din fremtidige bærbare computer op via USB-stikket.

Noget, som ejere af Apples nyeste 12 tommer-MacBook allerede har glæde af.

Sagt på godt dansk kan det på sigt betyde døden for den gammeldags bærbar-oplader, og du vil naturligvis også kunne oplade kommende smartphones og tablets langt hurtigere med den nye grænseflade. Det afhænger dog helt og holdent af den enkelte producents implementering.

Daisy-chaining

En anden fordel ved USB 3.1 er, at du i teorien vil kunne benytte dig af såkaldt daisy-chaining (seriel ledningsføring), som man kender fra Thunderbolt - altså at der kan tilkobles eksempelvis en ekstern harddisk, som der kan kobles endnu en USB 3.1-enhed til, og så videre.

Endnu mangler vi dog at se konkrete produkter, der udnytter den nye teknologi.

Nye forbindelser

Der findes adskillige former for USB-stik. Normalt skelner man mellem USB Type-A, der er det flade, rektangulære stik, man kobler til den bærbare eller stationære computer. Det er gået igen på tværs af USB-generationer - lige fra USB 1.1 til 2.0 og 3.0 - og er dermed sikret kompatibiliteten.

USB Type-B betegner den anden ende af stikket, altså det, du indsætter i din printer, smartphone/tablet eller eksterne harddisk.

Type-B findes i et væld af udgaver, lige fra den halvstore udgave, der typisk sættes i printeren, til Mini- og Micro-USB-stiktyperne, hvor sidstnævnte - også kaldet Micro-B USB 3.0 efterhånden nyder størst udbredelse på vores smart devices.

Med USB 3.1 skal vi forholde os til endnu et stik - USB Type-C.

Det kunne lyde som en unødig komplikation på et marked, hvor gennemsnitsbrugeren allerede er godt forvirret, men det nye kabel er overraskende godt. Modsat de gamle stik kan det drejes 180 grader og stadig indsættes uden problemer. Stikkets fysiske fremtoning minder om en raffineret udgave af førnævnte Micro-B-stik.

Med Type-C behøver der ikke at være forskellige stik i hver ende af kablet - der kan i princippet være det kompakte Type-C i begge ender.

Indtil videre er et "rent" USB 3.1/Type C-miljø dog noget ude i fremtiden, så de typiske kabler er udstyret med USB Type-A i den ene ende og Type-C i den anden. Det gælder også for den eksterne disk fra Asus, vi har brugt til testen i denne artikel.

Indtil videre må vi altså jonglere lidt med adaptere og adapter-kabler, når USB 3.1-enheder skal kobles til "gamle" stiktyper, men på sigt bør det blive helt unødvendigt, også når fremtidige USB-generationer gør deres indtog.

Konsortiet bag USB-standarden er nemlig enige om, at Type-C også skal være standarden fremover på tværs af apparater og enheder.

Ydelse og konklusion

USB 3.1-standarden skilter med dataoverførsler, der er op til dobbelt så hurtige som forgængeren, USB 3.0. De luftlag når vi ikke helt op på i vores test, som diagrammerne viser, men en mærkbar forbedring er der dog tale om:

Fremtiden lover godt

Under optimale vilkår ser vi en læsehastighed på knap 680 megabyte pr. sekund, hvilket kun er lidt over halvdelen af det teoretiske loft for USB 3.1-standardens formåen.

I Asus' eget testlaboratorium nåede man op på en læsehastighed på godt 850 megabyte pr. sekund, hvilket ganske vist er mere, end vores udstyr præsterede, men stadig et stykke fra den fordobling, vi kunne drømme op.

Endnu er der altså ikke grund til at hæve armene op over hovedet i jubel og råbe "heureka!", men på sigt kan USB 3.1 (generation 2, vel at mærke) bliver særdeles interessant - når de eksterne lagringsenheder får en overhaling, så det lynhurtige stik kan udnyttes til fulde.

Og selv om vores målte hastighed ikke viser en fordobling i den nye standards favør, er der alligevel tale om en mærkbar forbedring i hverdagen.

Skal du købe ny computer, hvad enten det er pc eller Mac, giver det derfor god mening at sikre dig, at USB 3.1/Type-C er inkluderet.

Er du Mac-mand, må du nøjes med en opgraderet USB 3.0-forbindelse i "USB 3.1-klæder", mens stadig flere pc'er har de ægte USB 3.1- stik, der virkelig kan sætte skub på dataoverførslerne.

Naturligvis vil ældre USB-enheder baseret på USB 2.0 og 3.0 desuden kunne præstere deres optimale, da der er "højt til loftet", og du vil være klar, når producenter såsom SanDisk, Western Digital, LaCie, Seagate o.l. lancerer en ny generation af eksterne enheder.

Læs også:

Oversigt: Seks slanke og fede bærbare - det får du for pengene


Loading ikon