Artikel top billede

Microsoft-brøler tvangsopdaterer Windows 8-maskiner til Windows 10

Har du en Windows 7 eller 8.1-computer, og ønsker du ikke at få Windows 10? Så skal du være opmærksom på et meget vigtigt flueben, så maskinen ikke opdaterer sig selv til Windows 10 efter Microsoft-fejl.

Microsoft vil virkelig gerne have, at du installerer Windows 10.

Virkelig, virkelig gerne.

Og en ny fejl fra Microsoft side kunne se ud som om, at det amerikanske firma presser citronen lidt for meget.

Det skriver Ubergizmo.

I hvert fald oplever nogle Windows 7/8.1-brugere at Windows Update automatisk opgraderer til Windows 10, hvis de har "automatisk opdatering" slået til.

Normalt ligger "opgrader til Windows 10", som en valgfri opdatering under "valgfri", men ved en fejl - ifølge Microsoft selv - er et flueben endt ved opdateringen.

Hvis du stadig ikke ønsker at opgradere til Windows 10, så skal du gå ind i Windows Update, og slå automatisk opdatering fra.

Ligeledes skal du gå ind og kigge under hvilke opdateringer, der skal installeres, og klikke på "valgfri".

Her skal du fjerne fluebenet fra "upgrade to Windows 10".

Så når du kommer hjem til din computer, og den beder dig om at genstarte for at installere opdateringer, så giv lige opdateringslisten et kig.

Rammer ikke alle

Fejlen lader ikke til at ramme alle computere.

Microsoft har forklaret, at den automatiske opgradering til Windows 10 er en fejl fra selskabets egen side til det amerikanske tech-site Ars Technica.

"(...) i den nylige Windows-opdatering er denne mulighed afkrydset som standard. Det var en fejl, og vi fjerner fluebenet," lyder det fra Microsoft. 

Windows 10 er gratis at opgradere til for alle Windows 7 og 8.1-brugere indtil juli 2016.

Læs også:
Rygtestorm om stort hack af Microsoft Update, men Microsoft afviser det hele
 

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere