Artikel top billede

VMwares CEO, Pat Gelsinger, ser Dells køb af EMC. som et varsel om store omvæltninger i it-industrien.

VMwares topchef: Hver anden it-gigant er væk om 10 år

Dells opsigtsvækkende køb af storage-producenten EMC vil skabe store omvæltninger i it-industrien, lyder det fra VMwares topchef. Han kalder samtidig Edward Snowdens afsløringer af masseovervågning for de dette årtis vigtigste begivenhed i it-verdenen.

Om bare 10 år vil mere end halvdelen af verdens 100 største it-virksomheder have mistet deres nuværende status.

Sådan lød det fra virtualiseringsgiganten VMwares top-chef Pat Gelsinger, da han onsdag talte ved konferencen VMworld i Barcelona.

Han bygger sin spådom på et amerikansk studie, der viser, at 40 procent af verdens 500 største virksomheder om bare 10 år vil være forsvundet fra listen. Og for it-industrien vil udviklingen ifølge Pat Gelsinger være endnu mere dramatisk.

Han tog udgangspunkt i Dells nylige opkøb af storage-giganten EMC (der ejer hovedparten af VMware). Opkøbet er ifølge VMwares topchef en historisk begivenhed, som vil forme it-branchens fremtid.

"Annonceringen af Dells opkøb af EMC er kun et skridt på vejen. It-industrien står overfor tektoniske forandringer. Selskaber vil fusionere og forandre sig, mens nystartede virksomheder vil skyde frem. Og det vil have store konsekvenser for hele industrien." siger Pat Gelsinger.

Opgaven for de etablerede koncerner er ifølge Pat Gelsinger at skabe nye produkter og innovation på samme måde som start up-virksomheder. Men samtidig skal de store koncerner stadig levere enterprise-kvalitet til kunderne.

"Fordelene ved at være en etableret spiller i markedet bliver stadig mindre, og for at følge med de nuværende teknologi-trends må vi i it-industrien være klar til at flytte os - og flytte os hurtigt," lød det fra Pat Gelsinger, som mener, at den største risiko for store it-koncerner er at lade være med at tage risici.

Snowden har ændret it-branchen

I sin tale udpegede Pat Gelsinger samtidig whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af masseovervågning, som den enkelt-begivenhed, der har haft størst betydning for it-branchen i de senere år.

"Du kan elske eller hade ham, men den her fyr har ændret forståelsen af it på globalt plan. Jeg mener, at afsløringerne i 2013 har ført til at markante skift i teknologi-landskabet i dette årti," siger Pat Gelsinger. 

Han henviser til, at virksomheders bekymring for privacy og datasikkerhed har skabt et krav om lokalt baserede cloud-løsninger, som går i mod de store cloududbyderes drømme om en global sky som basis for datalagring og drift af aplikationer og services.

Læs også:
VMware holder masken efter Dells køb af hovedaktionæren EMC

Microsoft og VMware indgår stort partnerskab efter mange års indædt kamp

Dell køber EMC for 440 milliarder kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer