Artikel top billede

Administrerende direktør i HP Enterprise, Meg Whitman, ser store muligheder i Dells 440 milliarder kroner opkøb af EMC.

HP-topboss angriber Dell efter EMC-opkøb: De gode opfindelser bliver tabt på gulvet

Dell mister milliard-investeringer med sit EMC-opkøb, påstår HP Enterprises top-direktør. Hun ser derfor milliard-fusionen som den helt store chance for HP-sælgerne.

Kun et døgn efter, at Dell købte storage-giganten EMC for 440 milliarder kroner, er Dells ærkerival HP på banen med et par krasse kommentarer.

Det drejer sig om HP Enterprises topboss Meg Whitman, der i en mail til alle HP Enterprise-ansatte understreger, at Dell-opkøbet er en stor chance for HP.

I mailen skriver hun ifølge The Register, at opkøbet giver HP mulighed for at gribe øjeblikket, da HP ifølge hende er to år forud for Dell, som også beskyldes for at kopiere HP's strategi med at satse på it-services.

Rammer det innovationen?

Hun skriver også, at Dells innovationsevne kommer til at få en mavepuster, fordi det nye storselskab ledet af Dell vil skulle betale renter af en gæld på 328 milliarder kroner.

"Dell vil blive nødt til at betale cirka 2,5 milliarder dollar om året alene i renter. Det er 2,5 milliarder dollar, som forsvinder fra innovationsafdelingen og andre forretningskritiske områder, så de ikke kan servicere kunderne bedst muligt," lyder det i HP-direktørens mail ifølge The Register.

At 2,5 milliarder dollar svarende til 16,5 milliarder kroner skulle forsvinde fra det nye storselskabs forsknings- og innovationsafdeling må i bedste fald siges at være et kvalificeret gæt fra HP Enterprise-direktørens side.

Mindre diplomatisk kunne man også kalde det ren ønsketænkning fra HP Enterprise-bossens side.

Forvirring om strategien

I sin mail til medarbejderne skriver Meg Whitman videre, at det bliver noget af et arbejde at sammenlægge Dell og EMC, der tilsammen vil have en omsætning på knap 500 milliarder kroner i omkring 200.000 medarbejdere.

"Sammenlægningen vil være en massiv opgave og en enorm distraktion for medarbejderne og deres ledere, når to meget forskellige kulturer mødes. Der skal udvikles nyt lederskab, holdskift og en helt ny strategi," forklarer Meg Whitman i mailen til sine medarbejdere.

På fusionsområdet må HP anses for at være eksperter - også i kiksede fusioner, der blandt andet tæller opkøbet af Compaq og Autonomy.

Den sidste handel udløste endda en ekstraregning på flere milliarder kroner, fordi Autonomy blev solgt med indbygget regnskabsfusk.

Når det kommer til kiksede strategier, har HP også på dette område god erfaring i at skifte retning og fokus nærmest fra uge til uge.

Læs også: HP helt bimmelim: Sejler forvirret rundt i øst og vest

Kaos i kanalen 

Meg Whitman runder sin mail af med, at Dell-købet vil skabe kaos i salgskanalen.

Det skyldes, at Dell og EMC har vidt forskellige salgsprogrammer og tilgange til markedet, da Dell i grove træk henvender sig til mellemmarkedet, mens EMC er de store virksomheders storage-leverandør.

Samtidig understreger hun, at HP's egen opsplitning har betydet, at selskabet er godt organiseret, har en sund økonomi og har en innovationsafdeling, der bobler af gode ideer.

Læs også: HP lukket i tre dage: Nu er selskabet reelt splittet op

"Så kom ud og fortæl kunderne og vores partnere vores historie. Udnyt muligheden lige nu," lyder afslutningen på mailen fra Meg Whitman, som blev ansat i 2011, efter HP havde fyret et par administrerende direktører i træk.

Læs også: 
Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer