Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

3A-it i charmeoffensiv i kølvandet på bestikkelsessag: Vores økonomi er bundsolid

Pengekassen bugner, og omsætningen tordner i vejret hos it-firmaet 3A-it, som i sommer blev ramt af flere sigtelser i bestikkelsessagen i Region Sjælland.

It-firmaet 3A-it er gået i charmeoffensiv efter at selskabet i sommer blev involveret i den store bestikkelsessag i Region Sjælland.

I et opslag på firmaets Facebook-side fremlægger 3A-it en række nøgletal fra sit netop offentliggjorte regnskab.

Her fremgår det, at omsætningen det seneste år er mere end fordoblet fra 54 millioner kroner til 109 millioner kroner, ligesom indtjeningen er forbedret med 10,6 millioner kroner.

Samtidig bugner firmaets pengekasse med en egenkapital på 40 millioner kroner.

"Vi er naturligvis stolte af at kunne aflægge ovenstående regnskab, der med markante resultatforbedringer over hele linjen også viser kunder og partnere, at vi udover viljen og lysten til fortsat at investere i virksomheden, også har råd til det," hedder det i Facebook-opslaget, hvor 3A-it også konstaterer, at firmaets økonomi er "bundsolid".

I juni i år blev tre af 3A-its medarbejdere sigtet og varetægtsfængslet i forbindelse med sagen om bestikkelse i Region Sjælland.

Læs mere om det her: Seks fængslet bestikkelsessag i Region Sjælland

Med den seneste udmelding er der nu sendt et signal til firmaets kunder og samarbejdspartnere om, at 3A-it rent økonomisk hænger fornuftigt sammen.

3A-it blev i januar i år startet af fire tidligere medarbejdere fra Atea.

Flere Atea-medarbejdere - blandt andet Atea danske direktør Morten Felding - er også sigtet i sagen.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra 3A-it.

Læs også:
3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er 'voldsomme og usande'

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere