Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

Højtstående medarbejder i Rigspolitiet bortvist efter bestikkelsessag i Region Sjælland.

En højtplaceret medarbejder i Rigspolitiet er ifølge Børsen blevet bortvist på grund af sin rolle i den store bestikkelsessag i Region Sjælland, som politiet for tiden efterforsker.

Den pågældende medarbejder blev i sommer anholdt og varetægtsfængslet for sin rolle i bestikkelses-sagen.

Det samme skete for en række andre højtstående ansatte i it-selskaberne Atea og 3A it.

Det kan du læse mere om her: 13 anholdt i stor it-bestikkelses-sag i Region Sjælland

Børsen har nu fået indsigt i et brev, som politi-direktør Jens Henrik Højbjerg efterfølgende sendte til sin højtplacerede medarbejder.

"Rigspolitiet finder, at du groft har misligholdt dit ansættelsesforhold. Rigspolitiet har på den baggrund besluttet at bortvise dig," skriver Jens Henrik Højbjerg til medarbejderen, skriver Børsen.

It-chef også bortvist

Også den tidligere it-chef i Region Sjælland blev i samme ombæring bortvist fra sin stilling med nogenlunde samme begrundelse.

Det kan du læse mere om her: It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse.

Sagens kerne er en særlig konto, som Atea har anvendt til at tilbageføre midler til Region Sjælland.

Selv mener Atea, at der er tale om rabat-ordning, mens andre mener, at det har været ganske usædvanligt, at folkene i Region Sjælland selv har haft råderet over pengene, som angiveligt er blevet spenderet på blandt andet dyre ture til udlandet.

På hver sin side i bataljen står de to rivaler 3A-it og Atea, der bekæmper hinanden.

Du kan læse mere om denne kamp her: Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Flere nøglepersoner i begge disse selskaber er sigtede i sagen. De er alle beskyttet af navneforbud. Dog har Ateas topchef, Morten Felding, samt 3A-it-direktør (og tidligere Atea-mand) Peter Trans tidligere selv meddelt, at de er blandt de sigtede.

Peter Trans var blandt de varetægtsfængslede i sagen, har han tidligere fortalt.

Det kan du læse i denne artikel, hvor Peter Trans ligeledes argumenterer for, at der slet ikke var tale om bestikkelse, men en mere almindelig ordning, men at sagen udspringer af en regulær hævnaktion fra Ateas side.

Læs også:

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Atea landede flere millionordrer hos Region Sjælland uden om lovpligtige udbud

Lydoptagelse i bestikkelsessag: Flere kunder havde særordning med Atea

3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er 'voldsomme og usande'

Bagmandspolitiet: Bestikkelsessag ligger allerøverst i bunken - flere sigtelser kan være på vej

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse - sådan hang ordningen sammen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere