Artikel top billede

Borgmester i Tønder Kommune: Nu skal vi have trådløst internet i gadebelysningen

Dansk kommune vil udskifte gadebelysningen og i samme rundgang etablere trådløst internet i det fri.

Borgmesteren i Tønder Kommune er klar med et nyt forslag, der handler om gadebelysning og internet i skøn forening.

Udgangspunktet er, at gadebelysningen i Tønder Kommune står foran udskiftning, fordi store dele af udstyret er nedslidt.

Samtidig stiller EU krav om, at kviksølvlamper skal udfases for at nedbringe energiforbruget og begrænse miljøbelastningen.

Det skriver kommunen på sin webside.

Når gadebelysningen rundt om i Tønder Kommune bliver skiftet ud med nye energibesparende LED-lyskilder, vil der muligvis også komme gratis trådløst internet, lyder det fra Laurids Rudebeck, der er borgmester i Tønder og valgt for Venstre.

"I samarbejde med et eksternt konsulentfirma er vi ved at gøre klar til at udbyde opgaven med udskiftning af gadebelysningen. Jeg forestiller mig, at der bliver mulighed for at afgive tilbud, hvor leverandøren samtidig stiller trådløst internet til rådighed. Altså en løsning, hvor det ikke er kommunen, men leverandøren af gadebelysningen, der står for internet-tilbuddet," siger han.

I mange tilfælde stiller det offentlige krav til borgerne om at benytte selvbetjening via nettet.

"Derfor er det også kun rimeligt, at vi gør det så let som muligt for borgerne at få adgang til nettet."

Han ser samtidig gratis adgang til nettet i det fri som et godt og nyttigt tilbud til turisterne, der i større og større udstrækning benytter nettet til at orientere sig om tilbuddene i ferielandet.

Penge, penge, penge

Politikerne i Tønder Kommune har afsat en halv million kroner til at gennemføre et udbud af opgaven, der omfatter udskiftning af omkring 3.100 kviksølvlamper og 4.200 lysstofrør til LED-amaturer samt udskiftning af 1.200 træmaster til stålmaster.

Samlet anslås det at være en opgave til omkring 54 millioner gode danske skattekroner.

Tidsplanen for trådløs internet i gaderne er som udgangspunkt seks år, men kommunen arbejder på en lidt strammere plan, der kan bringe ventetiden ned på tre år.

Læs også:
Test: Disse LED-pærer kan både lyse og spille stereomusik

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren