Artikel top billede

Gumpetunge it-systemer er et kæmpe-problem for din virksomhed - men der er en løsning

Etablerede virksomheder slæber ofte rundt på en en masse ældre it-systemer, der kan gøre det svært at følge med nyetablerede konkurrenter med et helt frisk it-miljø. Her er de mulige løsninger.

'Disruption' har været et centralt tema i mange virksomheder i de senere år.

Frygten for at blive overhalet inden om af nyetablerede konkurrenter er da også regulær nok.

Det kan nemlig være sin sag for større organisationer med en del år på bagen at matche den innovations-iver, iværksætterne kommer buldrende med.

Læs også: To helt centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Forklaringen er ikke kun, at beslutningsprocesserne i en stor organisation er noget mere omstændige, men i høj grad også, at virksomheden slæber rundt på en masse legacy-it, der gør det svært at få fart i det digitale bentøj.

"Forældede it-systemer er ofte den værste akilleshæl for etablerede virksomheder, der forsøger at konkurrere mod iværksættere," skriver rådgivningsfirmaet McKinsey i en analyse af udfordringerne med legacy-it.

Her kan I få problemer

"Enhver topleder kender til dette problem. Etablerede virksomheder forsøger at få så meget som muligt ud af deres investeringer i legacy-systemer. Når de møder systemernes begrænsninger, forsøger de sig med lappeløsninger eller work-arounds."

"Mens det kan være brugbart på den korte bane, kan disse hjælpemidler skabe inkompatibilitet mellem de forskellige teknologi-lag i stacken og mellem applikationer i samme lag," skriver McKinsey.

Læs også: Derfor er dit ERP pludselig blevet håbløst forældet

"Kontrasten er de nye online-konkurrenter, der ikke har byrden med legacy-systemer og kan udnytte en agil produktudvikling og leverings-systemer, digitale driftsmodeller og lave driftsomkostninger."

Rådgivningsfirmaet anbefaler grundlæggende to mulige tilgange til at mindske problemerne med legacy-it i en tid, hvor hurtig time-to-market og høj agilitet bliver stadig mere afgørende.

It i to hastigheder

McKinsey mener, at en effektiv model kan være, at man satser på at have en it-organisation og et it-miljø, der kan operere i to hastigheder.

Her vil eksempelvis de kundevendte applikationer blive leveret hurtigt og agilt, mens back-end systemer, der står for grundlæggende transaktioner i virksomheden, driftes oig udvikles i et mere roligt og stabilt tempo.

Denne strategi kendes også som 'bimodal it' og anvendes allerede i mange virksomheder - se eksempelvis en dansk case her:

Her er it-organisationen delt op i to afdelinger med 25 ansatte i hver

McKinsey skriver blandt andet om modellen med to hastigheder, at man typisk udser sig de vigtige satsningsområder og udvælger et team, der kan tage sig af opgaven hurtigt og effektivt.

Samtidig fortsætter andre i organisationen det mere grundlæggende arbejde med it-arkitekturen og driften i det tempo, der passer til den type opgaver.

Den store udskiftning

Den anden model, McKinsey ridser op, er noget mere dramatisk, idet "greenfield-modellen" grundlæggende handler om, at man erstatter virksomhedens forældede kernesystemer med nye løsninger.

"Denne tilgang fungerer bedst, når virksomheder har behov for en total transformation, som de eksisterende legacy-systemer simpelthen ikke kan understøtte - eksempelvis når der er behov for et helt nyt sæt af funktioner."

Læs også: Stort it-skift i vente i danske virksomheder: Kan komme til at koste CIO'er jobbet

"At implementere denne tilgang med succes, kræver også en del mere tid; hvis der er et stort pres for at levere hurtige hurtige resultater, kan tilgangen med to hastigheder måske være den bedste løsning," skriver McKinsey.

Der vil naturligvis i alle virksomheder være ting, der taler for og imod begge de modeller, som McKinsey ridser op.

Tilbage står dog uanset hvad den grundlæggende udfordring, som mange større virksomheder og organisationer kæmper med i dag:

"Store, etablerede organisationer bliver nødt til at adressere de barrierer, som deres legacy-it-miljøer udgør."

Læs også:

Stort it-skift i vente i danske virksomheder: Kan komme til at koste CIO'er jobbet

To helt centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Derfor er dit ERP pludselig blevet håbløst forældet

Her er it-organisationen delt op i to afdelinger med 25 ansatte i hver




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere