Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Voldsomt tryk på Skat: Spritnye it-systemer skal klare to benhårde deadlines

Skat skal inden næste uge have modtaget over 350.000 indberetninger om moms og selskabsskat fra danske virksomheder. Nye it-systemer og procedurer får samtidigt premiere. Vi har hørt skattefar, hvordan Skat vil holde kaos fra døren.

Tirsdag i næste uge skal flere it-systemer hos Skat op til den helt store eksamen.

For tirsdag den 1. september er deadline for momsindberetning for 420.000 virksomheder, mens også firmaernes selskabsselvangivelse skal være afleveret for 260.000 anpart- og aktieselskabers vedkommende.

I skrivende stund mangler 88.000 virksomheder at indberette deres selvangivelser, mens 270.000 firmaer mangler indberetning af moms.

Hertil kommer, at Skat op til de to stramme deadlines har premiere på sit spritnye og forsinkede DIAS-system (Digitalisering af selskabsskatten) samt på muligheden for også at momsindberette via mobiltelefonen.

"Det bliver første gang, at selskaberne skal indberette den vej på nettet, og de har langt større datamængder selv at taste ind, end når borgerne skal kigge på deres årsopgørelser, hvor 96 procent kommer fra eksterne datakilder," forklarer underdirektør i Skat, Richard Hanlov, til Computerworld.

Bliver det kaos?

To skarpe deadlines, nye it-systemer og hundredetusindvis af virksomheder, der skal indberette store mængder af data. Det lyder som noget, der godt kan gå hen og blive en smule kaotisk i næste uge? 

"Der bliver uden tvivl tryk på kedlerne. Vi har forinden stresstestet systemerne, og forøget beredskab og overvågning, så jeg håber, at vi er garderet, så kunderne får deres indberetninger ind i tide," forklarer Richard Hanlov og fortsætter:

"Jeg er naturligvis bekymret for, at virksomhederne kommer til at vente unødigt, og derfor har vi også indført kø-systemet til firmaerne, som det kendes fra årsopgørelsen for private. Virksomhederne holder således deres plads i køen og kan kaste sig over andre opgaver, så vi ikke generer mere, end godt er."

Richard Hanlov tilføjer, at med indførelsen af DIAS har Skat også styrket sin telefonsupport.

Det skyldes ifølge Skats underdirektør, at et af de største ønsker bliver at høre mindst muligt støj fra utilfredse virksomheder.

"Med de to sammenfaldende deadlines har vi også skærpet overvågningen af systemerne, fordi trykket på vores tast-selv-erhverv bliver øget markant i den kommende uge," forklarer Richard Hanlov.

Har overvejet forskellige datoer

At deadline for selskabs- og momsindberetningen falder på samme dato er lidt af en tilfældighed, som skyldes, at DIAS-systemet har været forsinket.

Alligevel har Skat ikke ønsket at placere de to indberetninger på forskellige datoer for at mindske det samlede pres på systemerne.

"Naturligvis har vi været inde i overvejelser omkring forskellige datoer, men Skat skal altså kunne håndtere så store datatransaktioner, som de næste dage vil byde på," lyder det fra Richard Hanlov.

Skattefar forventer i de sidste dage op mod deadline, at små 20.000 virksomheder dagligt vil indberette i henholdsvis DIAS og i Moms-systemet.

Richard Hanlov fortæller, at Skat derfor i den kommende uge vil tage stilling til, om eventuelt senere indberetninger som følge af systemfejl alligevel vil tælle med som gyldige.

"Vi er lovmæssigt forpligtede til at overholde vores deadlines, så det er også sigtelinjen her," fortæller Skats underdirektør til Computerworld.

Han indskyder, at hvis der skulle ske noget uforudset med systemerne, har han en plan B liggende i skuffen.  

"Sker der udfald eller nedbrud, må vi tage stilling til, hvordan vi kommer kunderne bedst muligt i møde. Den beslutning tager vi helt op mod deadline."

Har haft et 12 minutters nedbrud

Richard Hanlov fortæller også, at han får direkte beskeder om deciderede nedbrud og ekstremt lange køer til systemerne.

Indtil videre er der ikke tikket andre oplysninger ind, end at DIAS-systemet til selskabsskatteindberetninger har været nede i 12 minutter i sidste uge.

Det skal samtidig heller ikke være nogen hemmelighed, at mange revisionshuse har udtrykt stor bekymring for Skats to samlede deadlines kombineret med nye it-systemer, efter de har siddet i kø i flere timer for at kunne komme til tasterne.

Men disse bekymringer giver på ingen måder Richard Hanlov søvnløse nætter.

"Vi har løbende været i dialog med revisorbranchen samt virksomhederne generelt med en appel om ikke at vente til sidste øjeblik med indberetningerne. For det kan skabe stor kødannelse, når vi nærmer os den 1. september," runder Richard Hanlov af.

Læs også:

Skats syge it-system skal kureres - men hvad fejler det egentlig?

Skat ramt af DDoS-angreb: Skattefar måtte en tur i hegnet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere