Artikel top billede

Dansk Sitel-afdeling skal besvare 250.000 telefonopkald og e-mails til Garmin

Det danske afdeling af Sitel, der også står for TDC's kundesupport, skal nu køre Garmins kundesupport fra København.

Amerikanske Sitel, der sidste år overtog TDC's kundesupport i en kæmpe-aftale, der inkluderede 800 medarbejdere, har netop nuppet endnu en stor aftale til det danske kontor.

Sitel i København skal nu også stå for GPS-giganten Garmins kundeservice i Danmark, Finland, Norge og Sverige, meddeler virksomheden.

"Aftalen, som træder i kraft i januar 2016, omfatter teknisk og generel kundesupport til Garmins vejnavigation, udendørs- samt sportprodukter," skriver Sitel Danmark i en pressemeddelse.

Der er omkring 250.000 årlige opkald og e-mails til Garmins kundesupport i Danmark, Norge, Sverige og Finland, så der bliver godt gang i telefonerne og indbakkerne på Sitel-kontoret i København.

"Samarbejdet med Garmin betyder, at Sitel skal rekruttere medarbejdere både internt og eksternt for at bemande den nye supportfunktion," skriver selskabet. 

Vokser voldsomt i Danmark

Aftalen med Garmin er dog slet ikke i samme størrelsesorden som sidste års TDC-aftale.

Sitel oplyser til Computerworld, at mellem 25 og 45 medarbejdere vil blive involveret i opgaven med at håndtere Garmins kundesupport.

I Sitel Denmarks årsregnskab for 2014 lød antallet af ansatte på 235. Bruttofortjenesten var på 81 millioner kroner, mens resultatet før skat lød på lige godt 2,3 millioner.

Efter alt at dømme vil Sitel dog kunne fremvise voldsomt vækst for den danske forretning i det kommende årsregnskab.

Sitel oplyser til Computerworld, at det danske kontor nu har 1.100 medarbejdere, der er ansat af Sitel Denmark og arbejder i Danmark.

Når antallet af medarbejdere pludselig er skudt sådan i vejret, skyldes det ikke mindst den store aftale med TDC, hvor Sitel har overtaget en stor del af TDC's kundesupport. TDC-kontrakten udgør omkring 85 procent af den danske forretning, oplyser Sitel.

Sitel, der har hovedkontor i Nashville, USA, driver i dag, ifølge Wikipedia, 108 kontorer i 21 lande. Selskabet har 61.100 ansatte.

Læs også:

Om få dage er der 800 færre ansatte i TDC: HVad bliver deres fremtid

800 TDC-ansatte får ny arbejdsgiver




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere