Artikel top billede

Microsoft føjer nye funktioner til Outlook-app til iOS - og satser på flere Office-downloads

Microsofts Outlook-app til Apples iPhone og iPad får nye funktioner og integreres endnu tættere med andre apps fra Microsoft.

Microsoft har for alvor besluttet sig for også at give konkurrenternes smartphone- og tablet-platforme den nødvendige opmærksomhed.

Office-pakken skal nemlig være den foretrukne, uanset hvilken platform, man anvender, lyder strategien hjos Microsoft. 

Konsekvensen er, at Microsofts apps til iOS og Android bliver bedre og bedre, og i det hele taget fornemmer man, at de tider, hvor Microsoft fedtspillede noget i forhold til andre platforme end Windows og Windows Phone, nu er forbi.

Microsoft har netop præsenteret en række nye funktioner i Outlook-appen til Apples iOS-platform.

Microsoft forklarer, at det er et udtryk for dybere integration imellem Outlook, Word, Excel og PowerPoint på iOS-platformen.

"Outlook til iOS åbner nu Office-dokumenter, der er sendt som vedhæftede filer, direkte i de respektive apps, hvilket erstatter de simple viewers, vi tidligere anvendte. Vi har også strømlinet de trin, der kræves for at samarbejde om vedhæftede filer," skriver Microsoft i et blogindlæg.

Dermed åbner et vedhæftet Word-dokument nu direkte i Word-appen frem for i Outlook, hvilket betyder, at man som bruger kan redigere dokumentet frem for blot at se på det via Outlook-vieweren.

"Hvis du endnu ikke har hentet Office-apps, vil Outlook loade en indbygget viewer og give dig et link til at downloade appen i App Store," skriver Microsoft og afslører dermed også, at det naturligvis er selskabets plan, at brugerne helst skal have hele Office-pakken på iPhone og iPad.

Ny app til hurtige beskeder

Microsoft har for nylig også introduceret en helt ny iPhone-app, Send, der skal give Outlook-brugerne mulighed for at sende og modtage beskeder hurtigere, så det bliver mere en form for chat end klassisk email-kommunikation.

Hele idéen med med Send er at gøre det nemt at sende små beskeder - også når man ikke har en persons mobilnummer eller en chat-app installeret.

I stedet bygger Send på email-protokollen og Outlook.

"Send giver dig oplevelsen af simple og hurtige beskeder, og giver dig samtidig mulighed for at nå alle kolleger og at have al din kommunikation i Outlook til senere brug," har Microsoft forklaret om Send - læs mere om det her.

Læs også:

Windows 10 Mobile lurer på et gennembrud hos virksomhederne - men iPhone kan være for suveræn

Ny Microsoft-app skal give Outlook-brugerne hurtigere beskeder

Nye funktioner og markante design-ændringer i Outlook til browseren




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere