Artikel top billede

Foto: Janice Chan. (Foto: Janice Chan)

Disse bredbåndsselskaber giver dig den hurtigste Netflix-oplevelse

Fiberselskaberne dominerer listen over de bredbåndsudbydere med de hurtigste forbindelser til Netflix-kiggeri. Få her overblikket over, hvor du får den højeste hastighed til Netflix-kataloget.

De danske fiberselskaber dominerer klart på listen over de hurtigste bredbåndsselskaber, når det kommer til at servere streaming-tjenesten Netflix til danskerne i den bedste sendetid.

Det viser Netflix' egen oversigt over de hurtigste bredbåndsudbydere for juli, hvor Netflix har målt på forskellige selskaber og landes gennemsnitshastigheder.

Ifølge DR Medieforskning brugte omkring en halv million danskere Netflix-sitet i 2014, mens analyseinstituttet Wilke i år anslår, at 35 procent af danskerne bruger Netflix.

Waoo helt i top

På den danske Netflix-oversigt ligger fiberselskabet Waoo (Trefor) nummer et som selskabet med den hurtigste gennemsnitshastighed med sine 4,10 Mb/s.

På andenpladsen findes kabeludbyderen Stofa og med Waoo (Seas-NVE) på tredjepladsen.

Efter fiberudbyderen ComX på fjerdepladsen ligger Waoo (Energimidt) på femtepladsen efterfulgt af Dansk Kabel TV og Stofa SE Fiberbredbånd på henholdsvis 6.- og 7.pladsen.

Først nede som nummer otte er der blevet plads til et traditionelt teleselskab, TDC, der har en gennemsnitshastighed på 3,83 Mb/s.

Danmark på sjettepladsen

TDC-hastigheden på 3,83 Mb/s svarer for øvrigt til de danske bredbåndsselskabers gennemsnitshastighed, hvilket placerer Danmark på en samlet sjetteplads over alle de lande, som Netflix har forretning i.

Læs også: Netflix losser danske priser i vejret

Øverst i det globale hierarki ligger Belgien (gennemsnitshastighed på 4,16 Mb/s), mens Luxembourg (4,12 Mb/s), Schweiz (4,08 Mb/s), Holland (4,03 Mb/s) og Sverige (3,89 Mb/s) ligger foran os.

I disse lande er det hovedsageligt også fiberselskaber, der dominerer toppen af listerne, mens det i Luxembourg og Schweiz er kabeludbydere, der ligger nummer et i begge lande.

Netflix' hjemland USA har en gennemsnitshastighed på 3,2 Mb/s, mens den globale Netflix-bundskraber er Costa Rica med en gennemsnitshastighed på 1,77 Mb/s.

I alt er Netflix til stede i mere end 50 lande, hvor over 62 millioner abonnenter betaler for tv-tjenesten.

Læs også: 
Netflix trækker stikket i sine datacentre og lægger alt i konkurrentens sky

Sådan vil internet-baseret tv komme til at forandre tv-markedet

Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere