Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er 'voldsomme og usande'

It-firmaet 3A-it går til modangreb på Bagmandspolitiets beskyldninger om at tre af firmaets chefer har stået bag bestikkelse af ansatte i Region Sjælland og Rigspolitiet

It-firmaet 3A-it tager nu til genmæle i sagen om bestikkelse i Region Sjælland og Rigspolitiet.

I en mail til firmaets kunder, partnere og leverandører, skriver firmaet, at Bagmandspolitiets anklager mod tre af firmaets chefer er både "voldsomme og usande."

"Vi er selvsagt kede af det postyr, anklagerne har medført, (...) og derfor er det vigtigt for os at slå helt fast: Vi har hverken begået eller haft til intention at begå bestikkelse. Anklagerne, der er blevet rettet imod os, er usande," lyder det blandt andet i mailen fra 3A-it, som er underskrevet af firmaets fire stiftere, Claus Hougesen, Peter Trans, Carsten Ritzau og Kim Holtum.

Ifølge 3A-it handler Bagmandspolitiets sigtelser om forhold, der ikke har noget med 3A-it at gøre.

Det gælder eksempelvis den kunderejse til Dubai, hvor medarbejdere fra Region Sjælland og Rigspolitiet deltog sammen med to nuværende medarbejdere i 3A-it.

"Rejsen var godkendt af Atea, og Region Sjælland betalte selv sin andel. Selv om der intet ulovligt var ved vores deltagelse, burde vi ikke været taget med, slet og ret fordi det skaber tvivl om vores integritet. I 3A-it har vi derfor også klare retningslinjer, der forhindrer lignende kunderejser," hedder det blandt andet i mailen.

Helt legitim bonusaftale

Samtidig fastholder 3A-it, at den omstridte konto 2840 - der ifølge beskyldningerne har været anvendt som en slags deponerings-konto til særlige bonus-beløb -  er en helt almindelig balancekonto i Ateas regnskab, der bruges til at bogføre tilgodehavender for en række kunder - herunder Region Sjælland.

Det har tidligere været fremme, at Atea fast har overført 1,5 procent af omsætningen i Region Sjælland til kontoen.

Du kan læse mere om konto 2840 her: Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse - sådan hang ordningen sammen

Men ifølge 3A-it er det sket som del af en bonusaftale baseret på regionens samlede indkøb.

Læs også Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Ordningen har fungeret på samme måde, som man "kender det fra eksempelvis flyselskabers bonusordninger."

Region Sjælland har ifølge 3A-it ikke haft mulighed for at trække penge ud af kontoen.

3A-it henviser i den forbindelse til, at Atea overfor for både SKI (Staten og Kommunernes Indkøbs Service) og kunder har fastslået, at aftalen med Region Sjælland er helt igennem legitim, og at der intet fordækt eller ulovligt er ved kontoen.

3A-it oplyser samtidig, at Region Sjælland har tilsvarende aftaler med andre it-leverandører.

3A-it undrer sig i øvrigt over, hvordan sagen er endt, hvor den er.

Firmaet peger dog på Ateas håndtering af sagen, som en væsentlig del af forklaringen.

"Vi ved, at da Atea taber et stort EU-udbud til 3A-it (...) vælger Atea at kontakte Region Sjælland og fremstille konto 2840 som hemmelig og suspekt. Dette giver selvfølgelig ikke Region Sjællands it-direktør andet valg end at kontakte politiet, hvorefter udbuddet bliver annulleret," lyder det fra 3A-it.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en uddybende kommentar fra direktør Claus Hougesen.

Læs også:

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse - sådan hang ordningen sammen

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet




IT-JOB

Gpv International A/S

Data Engineer

Netcompany A/S

IT Consultant

Formpipe Software A/S

Infrastrukturspecialist
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere