Artikel top billede

Dokumenter afslører: Danmark gav Apple skatte-fif til at placere datacenter ved Viborg

Apple fik hjælp til lukrative skattemodeller af den danske stat, før selskabet valgte at placere sit nye, milliard-dyre datacenter ved Viborg - til stor glæde for Danmark.

Der gik et sug igennem it-Danmark, da Apple i februar pludselig meddelte, at selskabet var klar til at investere milliarder i at bygge et datacenter ved Viborg.

Datacentret skulle blandt andet drive selskabets iTunes Store, App Store, iMessage, Maps og Siri på tværs af Europa sammen med et lignende datacenter i Irland.

"Denne betydelige nye investering repræsenterer Apples største projekt i Europa til dato. Vi er begejstrede over at udvide vores aktiviteter og for at skabe hundredvis af lokale jobs og introducere nogle af vores mest avancerede grønne designs af bygninger hidtil," lød det fra topchef Tim Cook, og jublen brød naturligvis ud i ikke mindst Viborg.

Men hvorfor valgte Apple egentlig Viborg og Danmark?

Dokumenterer afslører forløbet

Det har Børsen et bud på i dagens udgave af avisen, hvor man kan læse, at Apple forud for den endelige beslutning om at satse på Danmark igennem længere tid havde fået fif af staten til, hvordan selskabet kunne opnå en lukrativ skattemodel.

Børsen har fået aktindsigt i det fire år lange forløb op til Apples underskrift på kontrakten.

Dokumenterne viser, at en arbejdsgruppe på tværs af ministerier undersøgte, hvordan Danmark kunne blive attraktivt for Apple i konkurrencen med de andre europæiske lande, der også kunne være kandidater.

"Det er åbentbart en politisk interesse, som gør, at embedsværket måske er villigt til at bøje reglerne en ekstra gang for at tiltrække en af verdens største dataproducenter," udtaler Sten Kristensen, der er partner og momschef ved revisionsselskabet BDO, til Børsen.

Sten Kristensen kalder fremgangsmåden "ekstremt usædvanlig" - blandt andet med udgangspunkt i, at arbejdsgruppen tilsyneladende arbejdede på at få Apple placeret på en liste, der fritager energitunge produktionsvirksomheder for CO2-afgift, lyder det i dagens Børsen.

Apple investerer omkring 12,6 milliarder kroner i at bygge nye datacentre i Danmark og Irland, heraf er den danske investering på 6,3 milliarder kroner.

De to nye datacentre i Danmark og Irland bliver hver på 166.000 kvadratmeter, og de ventes at kunne gå i drift i 2017.

Læs også:

Apple bygger et nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Viborgs kommunaldirektør: Apple har haft masser af spørgsmål og besøgt os mange gange




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren