Artikel top billede

Apple klar med monster-opdateringer med 69 rettelser: Løser sikkerheds-problemer i iOS og OS X

Apple udsender hele 69 rettelser og patches til iOS og OS X. De løser blandt andet en række alvorlige sikkerheds-problemer.

Apple er klar med en stor sikkerhedspakke, der indeholder lapper og løsninger på en længere række sikkerheds-problemer i både iOS 8.4 og OS X 10.10.4 samt ældre udgaver af OS X.

Den store sikkerheds-opdatering til iPhone og iPad indeholder hele 24 rettelser og patches til iOS samt 45 rettelser til OS X.

Blandt de vigtigste elementer i opdateringen er løsningen på et problem med Apples version af EFI (Extensible Firmware Interface), som er et program, der bliver aktiveret, når computeren tændes, hvorefter den afvikler en hardware-test og dernæst loader styresystemet.

Det er imidlertid kommet frem, at det er muligt for hackere at modificere den ellers krypterede EFI-software i en retning, så softwaren eksempelvis begynder at underminere sikkerheds-indstillingerne i styresystemet.

Opdateringen løser også problemer forårsaget af den såkaldte Rowhammer-bug, der har ligget i hardwaren.

Du kan læse mere om Rowhammer her: Hardware-sårbarhed afsløret: Derfor gør 'rowhammer' DRAM sårbare.

Apple har løst problemet ved at øge opdaterings-frekvensen i hukommelsen.

Certifikat-problemer

I den lange liste over opgraderinger finder vi også en løsning på et problem, som Google afslørede i marts om håndteringen af udstedelse af certifikater til sikre web-forbindelser.

Google afslørede her, at det kinesiske agentur, der håndterer .cn, CNNIC, ikke fulgte de fastsatte regler. Det gjorde det muligt for tredjeparts-udviklere at danne certifikater, som gjorde det muligt at spoofe alle sikre websites i verden.

CNNIC mistede efterfølgende på vegne af Google og Mozilla sin status som anerkendt certifikat-udsteder af certifikater til Android, Chrome, Firefox og Thunderbird.

Microsoft nøjedes med at fjerne de certifikater, som CNNIC havde udstedt i strid reglerne.

Apple indføjer i sin løsning en ny mekanisme, der filtrerer certifikaterne fra hver udsteder.

Fjerner kæmpe-problem

Apple patcher med kæmpe-opdateringerne også et ret alvorligt sikkerheds-problem, der har gjort det muligt for tredjepart at bryde ind i den ellers krypterede forbindelse mellem eksempelvis mail og websites og her tvinge browseren eller serveren til at downgrade til en uddateret og mindre sikker krypterings-algoritme.

Denne angrebsform har fået navnet 'Logjam,' og det er noget, der har bragt flere hundrede millioner computere og telefoner i risikozonen.

Apple løser problemet ved at ændre koden i coreTLS, som står for krypteringen.

Mangler vigtig opdatering

I vrimlen af sikkerhedsopdateringer fra Apple mangler der imidlertid en vigtig - nemlig løsningen på det store sikkerhedshul, der blev opdaget for et par uger siden i App Store.

Det kan du læse mere om her: Alvorligt sikkerhedshul opdaget i OS X og iOS

Du kan se den fulde liste over de udsendte patches og rettelser her:

- iOS 8.4 (24 rettelser og patches)

- OS X (45 rettelser.)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere