Artikel top billede

Oracle droppede Ask Toolbar: Nu får du installeret søgemaskine i stedet, når du opgraderer Java

Oracle har tegnet en kontrakt med en stor søgemaskine, der nu skal tilbydes som standardvalg for brugere, der opdaterer installationer af Java.

Måske kan du stadig huske Ask Toolbar, der dukkede frem hver gang, din Java-software skulle opdateres.

Næste gang du opdaterer Java kan der nu ske det, at Yahoo bliver din standard-browser, hvis du anvender Chrome eller Internet Explorer.

Det skriver Computerworlds amerikanske søsterside.

En ny aftale mellem Oracle og Yahoo indebærer nemlig, at brugerne, som opgraderer installationer af Java-platformen, vil blive tilbudt at vælge Yahoos søgetjeneste som standard.

Som det også var tilfældet med Ask, er der på forhånd sat kryds i det felt, der markerer Yahoo som dit valg.

Hvis du ikke er opmærksom, kan du altså blive Yahoo-bruger uden at ønske det.

Yahoos boss Marissa Mayer fortalte om aftalen med Oracle på Yahoos møde for aktionærer. Yahoo har haft en lignende aftale for Firefox-browseren siden december sidste år.

Læs også: Oracle: Vi vil fortsat installere crapware sammen med Java

Bedre image til Oracle

Det næste mål vil helt oplagt blive at være standardvalget i Apples Safari-browser, og der kan dukke en mulighed op senere i år, når Apples aftale med Google udløber, skriver computerworld.com.

Yahoo har ligeledes planlagt et udviklerværktøj, der skal gøre det lettere for software-firmaer at integrere Yahoos søgetjeneste i sine egne produkter.

Yahoo har da også brug for al den medvind, der kan findes.

Ifølge statistikfirmaet Comscore havde Google en global markedsandel på 64 procent i slutningen af april i år. 

Microsoft havde 20 procent, mens Yahoo lå på mindre end 13 procent.

Aftalen med Oracle løber over tre år, og der er basis for at give Yahoo vind i sejlene, for Java er installeret på milliarder af pc'er kloden rundt.

For Oracle kan aftalen måske betyde et image-løft med tanke på, at firmaets tidligere samarbejdspartner Ask er blevet kategoriseret som uønsket software af Microsofts sikkerhedsprogram.

Den historie kan du læse her: Så er det afgjort: Ask Toolbar stemplet som ubrugelig malware

Læs også: Mange går stadig i Oracles crapware-fæld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere