Artikel top billede

Foto: iD2me

Dansk firma på vej med anderledes Android-smartphone - hvis....

Et dansk firma går nu ind i kampen om at lave smartphones, hvis det lykkes at samle nok penge igennem crowdfunding-sitet Kickstarter.

Hvis vi nævner sætningen "dansk smartphone," så tænker de fleste nok på Lumigon, en designer-telefon med associationer mod B&O, som aldrig rigtig slog igennem .

Men tidligere skræmmeeksempler stopper ikke det relativt nystartede firma, iD2me, som nu vil lave en ny dansk smartphone, der har et par nye ideer under skærmen.

For det første skal telefonen i første omgang finansieres igennem et Kickstarter-projekt, hvor interesserede for cirka 1.600 kroner kan yde støtte til id2me og - hvis det lykkes at lave telefonen - få en iD-1-telefon senere på året.

Og fokus ligger på, at telefonen skal være nem og enkel at bruge.

Inspirationen kommer fra smartphone-grundlæggerens søn, der mente, at Android-telefoner var for rodede, ustrukturerede og generelt ikke særlig brugervenlige.

Grundlæggeren er Christine Agger, tidligere salgsansvarlig hos Nokia Danmark, der også har en fortid som sales manager hos Lumigon.

Hun fortæller, at iD2mes smartphone, iD-1, bliver en telefon, som skal give det enkle tilbage til brugeren.

"Uden at nævne navne så bliver andre Android-telefoner hurtigt rodede at bruge. Med vores ROM (softwaren som styrer telefonen og indeholder den grafiske brugerflade, red.), kan du styre hele telefonen med kun din tommelfinger, " siger Christina Agger.

Én finger til hele systemet

One Touch Software kalder iD2me softwaren, og det vil ifølge firmaet være nemt at åbne, styre og vælge apps med en enkelt  hånd.

Ligeledes har iD2me også planer om at indbygge andre funktioner.

Det kunne eksempelvis være integration til digitale cykellåse, som den automatisk kan låse, eller at hvis du bevæger dig hurtigt, for eksempel på en cykel, kan den automatisk starte din musik-app.

Det er dog endnu ikke muligt at se et eksempel på softwaren på Kickstarter.

"Nej vi viser ikke softwaren frem endnu. Vi tror oprigtigt på, at vi har fundet på noget virkelig godt, og vi er derfor bange for, at hvis vi viser det frem for tidligt, at det så bliver kopieret, " forklarer Christina Agger.

Første skridt er Skandinavien
I skrivende stund mangler iD2me stadig cirka 150.000 kroner ud af 335.000 kroner for at indfri ambitionerne på Kickstarter.

Om det lykkes for iD2me at nå i mål, er derfor stadig uvist.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at målgruppen er "unge" mellem 16-25 år, og at målet er 2 procent markedsandel på specifikke markeder tre år efter lancering ifølge selskabets Kickstarter-side.

I første omgang er det Skandinavien, der er udset som hovedmarkedet.

Som en del af udviklingen af telefonen bliver iD-1 testet i Randers, hvor den blandt andet skal testes i samarbejde med Meewallet, et mobilt betalingssystem, som benyttes i øjeblikket i Randers og omegn.

Lykkes det at skaffe penge nok via Kickstarter, så forventer iD2me at kunne komme med en telefon i slutningen af 2015.

Hvis du ønsker at hjælpe iD2me, så kan du følge dette link til firmaets Kickstarter.

Husk dog, at markedet for nystartende smartphones er brutalt, og at det langtfra er alle, som det lykkes for. På den anden side, så lykkedes det for OnePlus One at slå igennem som et nyt smartphonefirma på ganske kort tid.

Læs også: Trådløs HDMI-løsning på vej fra dansk firma: "Vi havde slet ikke forventet så megen global interesse"

Læs også: Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.