Artikel top billede

Bestikkelsessag koster Ateas aktionærer en halv milliard kroner

Sagen om bestikkelse i Region Sjælland har sendt Ateas aktier på nedtur. Siden tirsdag er selskabets værdi faldet med en halv milliard kroner.

It-koncernen Ateas aktionærer betaler en høj pris for firmaets rolle i sagen om it-firmaers påståede bestikkelse af ansatte i Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen.

Siden sagen blev kendt tirsdag i denne uge er Ateas aktiekurs på børsen i Oslo faldet med seks procent fra kurs til 88 til 83. Det svarer til, at Ateas aktionærer på bare tre dage har tabt en halv milliard danske kroner.

Reaktionen på børsen hænger formentlig sammen med at investorerne er usikre på, om bestikkelsessagen kan føre til at Atea mister større eller mindre dele af sit milliardstore salg til den offentlige sektor både i Danmark og resten af Skandinavien.

Sagen brød ud, da politiet tirsdag anholdt og sigtede 13 personer for overtrædelse af Straffelovens paragraffer om bestikkelse. Efterfølgende er seks personer blevet varetægtsfængslet - indtil videre frem til 2. juli.

Blandt de sigtede og fængslede er mindst en nuværende medarbejder i Atea, samt flere tidligere Atea-folk, som i dag er ansat i et andet it-firma. Desuden er tidligere og nuværende medarbejdere hos Region Sjælland sigtet og fængslet i sagen.

Ifølge politiets sigtelser går bestikkelsessagen helt tilbage til 2007 og frem til i dag, hvor medarbejdere i Atea blandt andet har betalt penge, rejser og restaurantbesøg til it-indkøbere i Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen.

Bestikkelsen er angiveligt fundet sted ved, at 1,5 procent af Region Sjællands it-omsætning hos Atea er blevet sat til side på en særskilt konto hos it-selskabet. Der er angiveligt tale om mindst en million kroner.

Varetægtsfængslingerne er blevet anket til Østre Landsret, og samtlige sigtede nægter sig skyldige.

Læs også:
Frygter bestikkelse: Statens It kulegraver alle sine Atea-kontrakter

Politiinspektør om bestikkelsessag: Der kan komme flere anholdelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering