Artikel top billede

Jysk it-firma satser på nyt økonomisystem: "Microsofts produkter er i en anden prisklasse"

Mangeårig Microsoft-partner står bag nyt selskab, som vil distribuere og hoste løsninger fra en ny Microsoft-konkurrent.

Trods mange års troskab over for Microsofts klassiske økonomisystem, C5, lægger ejerne bag det jyske it-firma Concept Data i Herning nu både kræfter og penge i at promovere det konkurrerende amerikanske produkt, Aplicor.

I begyndelsen af denne måned stiftede Concept Datas ejere selskabet Aplicor Distribution Denmark, som udover at stå for levering af Aplicors software også vil tilbyde at hoste det cloud-baserede system for kunderne.

Concept Data har indenfor det seneste år taget fat på at sælge økonomisystemer fra både e-conomic og Aplicor - produkter, som især på markedet for mindre og mellemstore kunder ligger i stærk konkurrence med netop Microsoft.

Læs også: Faneflugt blandt Microsoft-partnere: Fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter

Går skridtet videre

Direktør og medejer i Concept Data, Kristian Klintebæk, ser ikke det nye initiativ som en udfordring af Microsoft. Han understreger, at man fortsætter partnerskabet med Microsoft.

"Det her ændrer ikke på Concept Datas forretning, hvor vi har Microsofts C5 og NAV stående på hylderne på hylderne sammen med Aplicor og e-conomic," siger Kristian Klintebæk.

"Men Microsofts produkter er i en helt anden prisklasse, og med Aplicor og e-conomic har især mindre kunder adgang til produkter, som er enklere og billigere end det, som Microsoft tilbyder," siger han.

Direktør for den nystartede Aplicor-distributør er Lars Kirkeby, som også er med i ejerkredsen bag Concept Data.

"Jeg er selvfølgelig interesseret i, at mit firma får noget at lave, og at der kommer god trafik fra Aplicors forhandlere og slutkunder i det nye datacenter. Om det så udfordrer Microsoft, vil jeg ikke gøre mig klog på," siger han.

En fjer i hatten for Aplicor

Alliancen med Concept Data er en stor fjer i hatten for Aplicor, som nu kan trække på den jyske forhandlers mange års erfaring med at sælge Microsofts økonomisystemer til danske kunder.

Morten Nielsen, der er Aplicors globale chef for forretningsudvikling, fortæller til Computerworld, at partnerskabet med det nystartede selskab er en del af Aplicors strategi for at få et stærkere fodfæste på markedet.

"Concept Data er en dygtig hostingpartner, der ved noget om ERP. Det er den overvejelse, vi har gjort os, da vi valgte dem. Og vi håber selvfølgelig, at det vil få flere forhandlere til at se til vores side," siger Morten Nielsen, der understreger, at Aplicor ikke er direkte involveret i Aplicor Distribution.

Aplicor har det seneste års tid rekrutteret forhandlere, og er ifølge Morten Nielsen oppe på mere end 20 forhandlere i Danmark, hvoraf en del i forvejen sælger ERP-systemer fra Microsoft og norske Visma.

Læs også:

Damgaard-veteraner vil udfordre Microsoft

Microsoft-partner om faneflugt: Microsofts ERP-systemer er for avancerede og for dyre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren