Artikel top billede

Får dine apps ud på alle platforme: Så vildt et software-puslespil lægger it-giganterne i kulissen

For at få et program ind på Windows-platformen, Mac-computere og Android-telefoner er it-selskaberne igennem et kæmpe puslespils-arbejde, som kun de færreste kender til. Her kan du komme med bag kulisserne i det store app-arbejde.

COPE - create once, publish everywhere - hedder en ofte brugt term, når det kommer til at få spredt sin software ud på flere forskellige platforme.

Så simpel er verden dog bare ikke, fortæller Lasse Carthberg, der arbejder som strategisk alliance-manager i EMEA-området (Europa, Mellemøsten og Afrika) for it-selskabet Citrix.

Han har dermed ansvaret for at få sit selskabs it-produkter til at spille i op mod 132 lande.

"Ja, det er noget af et puslespil, og nogle gange kan man tænke, at det er helt utroligt, at tingene rent faktisk lykkes," siger Lasse Carthberg til Computerworld.

Han forklarer, at virkeligheden også har budt på tilfælde, hvor det ikke er lykkes Citrix at få sin software ind på Microsoft-platforme med et fingerknips.

"Det har taget os halvandet års tid at få XenApp, ShareFile og Netscaler op i Microsofts Azure-sky og efterfølgende få det til at fungere ordentligt," lyder det fra Lasse Carthberg.

Lobbyister skubber på

En af de daglige udfordringer for Lasse Carthberg og hans kolleger er, at når Citrix' udviklingsfolk i den engelske by Cambridge er klar til at spytte en ny version af et af softwareselskabets produkter på gaden, skal lanceringen koordineres med alverdens hardware- og softwareselskaber.

For ligesom et simpelt program i app-butikker som Google Play og Apple App Store skal kodes specifikt til henholdsvis API'erne i Android og iOS, så skal Citrix-softwaren programmeres til Android, iOS, Windows, Apples OS X-platform og Linux samt alle andre platforme, som selskabet ønsker at komme ud på.

Dertil kommer, at et hav af hardware-selskaberne skal med om bord for, at et firma som Citrix kan sikre sig, at selskabets software kan køre gnidningsfrit på alle pc'er, smartphones og tablets.

Samtidig skal Citrix også sørge for integrationen fra alverdens softwarevirksomheder ind i selskabets egne programmer, hvilket kan tage endog meget lang tid. 

Forklaringen på fodslæberiet er blandt andet, at Citrix som et mindre softwareselskab ofte står længere nede i køen end sande it-giganter som Oracle og IBM, når det kommer til integrationen mod de store platforme som eksempelvis Windows.

Også selvom Citrix har sine egne lobbyister siddende i Microsoft-hovedkvarteret i Redmond for at skubbe på udviklingen.

Knas med Windows Phone 7

"I bund og grund handler implementeringshastigheden af udbud og efterspørgsel, og der har vi tidligere ventet på udviklingen af specifikke funktioner i Azure. Når Microsoft så endelig er klar, har vi videreudviklet på vores software, så hele processen kan starte forfra," forklarer Lasse Carthberg.

Somme tider kan der gå helt ged i udrulningen af softwaren. 

Eksempelvis fortæller han, at Citrix's Receiver-software aldrig kom ud på Windows Phone 7-platformen fra 2010, selvom Citrix og Microsoft mødes fast hver anden måned for at få forhandlet udrulningshastighed og prioriteringslisterne på plads.

"Ja, i Windows Phone 7 er der simpelthen et portefølje-hul med hensyn til vores Receiver, som aldrig kom ud til Windows Phone 7, fordi Microsoft hele tiden fik nye fokusområder," siger Lasse Carthberg.

Skal være på halvt års forkant

Udover Microsoft har Citrix vigtige strategiske samarbejder med især Apple og Google, hvor Citrix for nyligt har hægtet sig på software-udgivelser til Chromebooks.

Men også vidt forskellige hardware-selskaber som Samsung, HP og LG er Citrix i kontakt med fra Citrix' lokale kontorer i Asien, USA og Europa.

"Allerede et kvartal eller to før udgivelsen af vores software er vi i kontakt med alle software- og hardware-selskaberne. Det er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal have vores produkter klar til deres platforme, når vi annoncerer vores nyheder," bedyrer Lasse Carthberg.

Denne tilgang til software-lanceringer er ganske normal for alle it-selskaber i verden, hvor der altså er et hierarki blandt de store, mellemstore og små om at få deres softwareprogrammer plads på de store software- og hardwareplatforme.

Streng API-fortrolighed

Lasse Carthberg indskyder, at med internettets udbredelse er alt dette koordineringsarbejde alt andet lige blevet noget nemmere og hurtigere at få plads.

For førhen sendte man brændte cd-rom'er afsted med snail-mail, som så derefter skulle kopieres over på de relevante platforme.

I dag foregår tilpasningen af koden til platforms-API'erne (application programme interface) over nettet, hvor kodeudvekslingen finder sted i en lang, løbende strøm. 

"Alle vores udvekslinger af hinandens API'er foregår naturligvis under strenge fortrolighedsaftaler, når der sendes software rundt til de andre it-selskaber," runder Lasse Carthberg af.

Derfor taler alle pludselig om API'er


Dansk top-CIO: Derfor er åbne API'er så vigtige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere