Artikel top billede

Efter opkøb af IBM-afdeling i september: Nu ryger hver fjerde tidligere IBM-ansat ud af Lenovo Danmark

Mere eller mindre frivillige fratrædelser har ramt en række af de danske medarbejdere, som fulgte med da Lenovo i september sidste år overtog IBM's small server-forretning. Nedskæringerne er en del af en global prikkerunde.

Kun knap otte måneder efter at Lenovo i september i fjor overtog IBM's x86-server-forretning har den kinesiske producent sat gang i en større udrensning, som rammer hårdt blandt de IBM-ansatte, som fulgte med ved overtagelsen.

Her i Danmark har Lenovo ved det seneste månedsskifte skilt sig af med seks til otte ud af de godt 20 tidliere IBM-folk. Det fortæller flere kilder til Computerworld.

Lenovo i Danmark har øjensynligt gjort sig stor umage med at undgå direkte at udskrive fyresedler.

Nogle er blevet bedt om at sige op. Andre er blevet fritstillet, mens andre igen har lavet en "selvstændig aftale" med Lenovo, som det udtrykkes.

Flere måneders løn

Fælles for dem er, at Lenovo angiveligt har betalt en eller flere måneders løn i godtgørelse udover, hvad de ansatte havde krav på i henhold til opsigelsesbetingelserne i deres kontrakter.

Computerworld har talt med flere af de nu forhenværende Lenovo/IBM-folk, men ingen ønsker at udtale sig.

Lenovo bekræfter i en mail til Computerworld, at seks danske medarbejdere har forladt deres job. Ifølge Lenovo har de selv valgt at tage imod en aftrædelsesordning i forbindelse med Lenovos overtagelse af IBM's x86-serverdivision for nylig.

Lenovo betalte to milliarder dollar for overtagelsen af IBM x86-servere, og på globalt plan fulgte omkring 6.000 IBM-ansatte med i handelen.

Nedskæringerne i den danske organisation er ikke nogen enlig svale. Tilsvarende nedskæringer eller fyringsrunder har ramt både i Skandinavien og resten af Europa.

Også på globalt plan er Lenovo i gang med en større tilpasning af medarbejderstyrken.

Tirsdag i denne uge meldte Lenovo officielt ud, at man i forlængelse af opkøbet af IBM's x86-forretning har gennemført en såkaldt "resource action", som vil betyde fyringer blandt selskabet amerikanske ansatte. Der er dog angiveligt ikke planer om at gribe til direkte fyringer i Europa.

Ligesom i Europa rammer de amerikansker fyringer især blandt de tidligere IBM-medarbejdere. Det sker trods tidligere løfter fra Lenovos øverste ledelse om, at alle ville få tilbudt job i Lenovo.

Fyringer i USA er balndt andet gået ud over 235 ansatte på koncernens udviklingscenter Triangle Park i North Carolina.

Stiv modvind

Nedskæringerne og fyringerne i Lenovo kommer efter at den kinesiske producent i foråret var ude i et par gevaldige stormvejr.

I februar fik selskabet voldsom kritik i den såkaldte Superfish-skandale, hvor præinstalleret software på firmaets pc'er gjorde brugere sårbare overfor malware-angreb.

Læs også: Vrede brugere trækker Lenovo i retten for at have installeret spion-software

Senere vist det sig at sikkerheden på Lenovos System Update Service indeholdt sårbarheder, der tillod malware at blive installeret på firmaets pc'er.

Læs også: Først var det Superfish - nu lukker Lenovo nye alvorlige systemhuller

Desuden har Lenovo været ramt af hardwareproblemer i den nye bærbare, LaVie Z 360.

Læs også:
Først nuppede Lenovo pc-markedet - nu går selskabet efter servermarkedet

Klar til serverkrig: Lenovos konkurrenter holder vejret




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere