Transporttjenesten Uber er på vej mod en ny skyhøj værdiansættelse, der kan gøre virksomheden til den mest værdifulde iværksætter-virksomhed nogensinde.
Med en værdi på 50 milliarder dollar eller cirka 330 milliarder kroner vil den være næsten halvt så meget værd som Novo Nordisk, have lige knap samme værdi som AP Møller Mærsk og være langt mere værd end SAS.
Den skyhøje værdi er med til at gøre Uber til en af tidens mest interessante virksomheder. Men hvordan kan en blot seks år gammel virksomhed være så mange penge værd, og hvor stort er Ubers potentiale?
Det vil vi forsøge at forklare dig ved at besvare nedenstående spørgsmål, som du måske også har stillet dig selv, når du har læst om Uber.
1. Alle taler om Uber i dag. Men hvad er det i det hele taget for en virksomhed?
Uber er formodentligt tidens mest interessante og kontroversielle teknologivirksomhed.
Den amerikanske iværksætter Travis Kalanick stiftede Uber i 2009, og i dag har virksomheden udviklet sig til et globalt imperium, der har potentiale til radikalt at forandre taxabranchen.
Med Uber er det blevet historisk let for folk at blive chauffører, og det er blevet tilsvarende let at bestille en vogn. I begge tilfælde kræver det groft sagt blot, at du har en smartphone.
I de første år var Uber udelukkende en tjeneste, der tilbød en limousine-lignende transport til priser, der er betydeligt lavere end traditionel limousine-kørsel. Efterfølgende har Uber dog også lanceret tjenester med endnu lavere priser og knap så luksuriøse biler.
2. Du siger, at Uber er 330 milliarder kroner værd. Er det beløb ikke blot grebet ud af den blå luft?
Nej, den type værdifastsættelser er ikke fuldstændigt grebet ud af den blå luft. Men indrømmet: Nogle gange er man fristet til at tro det, når man ser de tårnhøje værdifastsættelser, som vi ser i teknologivirksomheder i dag.
Når værdien fastsættes, er der rent faktisk en eller ofte flere investorer, der har købt en lille skive af virksomheden. På baggrund af prisen for den skive, bliver prisen for hele virksomheden fastsat.
Hos Uber menes der således at være nye investorer, der er på vej til at skyde mellem 1,5 og 2 milliarder dollar ind i virksomheden, hvilket gør det muligt at regne sig frem til en samlet pris på omkring 50 milliarder dollar.
3. Men tjener Uber overhovedet nogen penge?
Vi har kun begrænset viden om Ubers økonomi, fordi virksomheden ikke er børsnoteret.
Men der er næppe nogen tvivl om, at virksomheden i dag har en årlig omsætning på milliarder af kroner.
Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal kører Uber stadigvæk med underskud, men i 2014 var den årlige omsætning angiveligt på 400 millioner dollar. Det svarer til knap 2,6 milliarder kroner med den aktuelle dollarkurs.
Ubers estimerede værdi er altså 120 gange højere end den estimerede årlige omsætning. Til sammenligning havde Facebook en omsætning på 2 milliarder dollar, da virksomheden var værdifastsæt til et lignende beløb.
Ifølge Wall Street Journal håber Uber dog på, at omsætningen i 2015 vil runde de 2 milliarder dollar, hvilket svarer til knap 13 milliarder kroner med den aktuelle kurs.
4. Virksomheden har altså en relativ lav omsætning, når man sammenligner med den samlede værdi. Så hvad afspejler værdiansættelsen?
Værdiansættelsen afspejler, at der er enorme forventninger til Ubers fremtidige indtjening og potentiale.
Investorerne køber en bid af Uber, fordi de har en forventning om, at virksomheden i fremtiden vil blive betydeligt mere værd. En værdi som investorerne eksempelvis kan få realiseret i forbindelse med et salg eller en børsnotering.
I Ubers tilfælde ser en børsnotering ud til at være det mest realistiske scenarie, og hvis det bliver til en realitet vil mange investorer kunne se frem til en regulær guldregn.
I 2012 blev Facebook børsnoteret til en markedsværdi på 104 milliarder dollar. Det var en af historiens største børsnoteringer, og mange gætter på, at Ubes børsnotering kan blive ligeså stor eller om muligt endnu større.
Wall Street Journal gætter derfor også på, at Ubers høje værdi blandt andet skyldes, at en lang række af investorerne i øjeblikket kappes om at få lov at få en bid af kagen. Ingen af de store investorer vil stå tilbage og være dem, der ikke blev en del af den næste store tech-sensation.
5. Uber er involveret i mange retssager. Hvor stor en trussel er det mod virksomhedens ambitioner?
De mange retssager ser ikke umiddelbart ud til at påvirke Ubers globale udrulningshastighed. Tværtimod vokser Uber hastigt i øjeblikket. Man kan ligefrem får det indtryk, at Ubers bruger sin hastige fremrykning til at presse lovgivere over hele verden til at genoverveje, om deres lokale taxareguleringer er tidssvarende.
Her er det også værd at huske på, at Ubers mange kapitaltilførelser betyder, at Uber har et særdeles velpolstret krigsbudget, der kan bruges i forbindelse med retssager og lobby-arbejde over hele verden.
Eksempelvis ansatte Uber sidste år Barack Obamas tidligere kampagnechef David Plouffe som chef-lobbyist, og han er for nylig blevet erstattet af Rachel Whetstone, der kommer fra et job som kommunikationsdirektør i Google. Ifølge Silicon Valley-mediet Pando Daily har hun desuden en fortid som rådgiver for det konservative parti i Storbritannien og tætte personlige forbindelser til den britiske premierminister, David Cameron
Men Uber får næppe sin vilje over alt, og derfor kan der opstå pletter på landkortet, som Uber af juridiske årsager bliver nød til at bevæge sig uden om. Eksempelvis er Uber netop blevet sigtet for brud på taxaloven herhjemme, og Ubers tjeneste kan risikere at blive kendt ulovlig i Danmark.
Uber har dog også demonstreret, at tjenesten formår at tilpasse sig lokale forhold. Eksempelvis lancerede Uber tjenesten UberEats i Barcelona. Det skete efter, at dele af tjenesten blev erklæret ulovlig spanien.
Med UberEat bruger Uber sin eksisterende platform og infrastruktur til at fragte takeawaymad i stedet for mennesker.
I Berlin har Uber lanceret tjenesten Uber Taxi, hvor Uber i samarbejde med eksisterende taxaselskaber gør det muligt at bestille officielle og 100 procent lovlige taxaer via Ubers app.
Udover over UberEats og UberTaxa har Uber også en vifter af andre transporttilbud. De har navne som UberPop, UberX og Uber Black.
De forskellige koncepter repræsenterer ikke blot forskellige prisniveauer, men koncepterne adskiller sig også på andre områder, hvilket betyder, at hvis et koncept bliver kendt ulovligt, så er der stadigvæk en mulighed for, at en af de andre tjenester fortsat kan operere i landet.
6. Uber får jævnligt tilført milliarder af kroner. Hvad skal virksomheden bruge så mange penge på?
Sidste år hentede Uber en kapitaltilførelse på knap otte milliader kroner, der skulle bruge til ekspansion i Asien.
Og Uber vil formodentligt fortsætte sine heftige investering i global ekspansion. Derudover kan det ikke afvises, at Uber vil være interesseret i at bruge kapital på at foretage opkøb. Eksempelvis har det været rygter om, at Uber har budt intet mindre end 20 milliarder kroner for Nokias korttjeneste, Here.
Uber ser ligeledes ud til at være interesseret i at investere i udvikling af ny teknologi, og især selvkørende biler lader til at have Ubers interesse.
I et blogindlæg fortalte Uber for få måneder siden, at virksomheden har investeret i et samarbejde med det amerikanske universitet Carnegie Mellon, hvor Uber har oprettet et center ved navn Uber Advanced Technologies Center, hvor der blandt andet skal forskes i selvkørende biler.
Interessen for selvkørende biler skyldes sandsynligvis, at teknologien på sigt vil kunne overflødige gøre Ubers egne chauffører og dermed sænke omkostningerne yderligere.
7. Men er Uber i bund og grund ikke bare et taxaselskab. Hvor stort et potentiale er der i det?
I øjeblikket er der en stor tro på Ubers langsigtede potentiale.
Det skyldes, at Uber ikke blot har en enestående mulighed for at sætte sig på en væsentlig del af det globale taxamarked, der vurderes til at repræsentere en værdi på knap 700 milliarder kroner og mange steder er kendetegnet ved at være bagud på både teknologi og serviceniveau.
Uber har også muligheden for at udvide markedet. I USA taler man ligefrem om, at Uber kan gøre det overflødigt for folk at eje en bil.
I fremtiden vil folk benytte sig transport on-demand. Folk med et begrænset kørselsbehov vil med fordel kunne nøjes med at bestille en Uber, når det er nødvendigt, i stedet for at eje en bil. Et scenarie der måske for alvor bliver interessant, når de selvkørende biler begynder at vinde frem.
Derudover har Uber med koncepter som UberEats, der netop også er blevet lanceret i dele af New York, har bevist, at Uber er meget mere end blot et taxaselskab.
Ubers mange chauffører i kombination med en velfungerende app udgør i dag en infrastruktur, der kan udnyttes til meget andet end traditionel persontransport.
Madudbringning er blot en mulighed. Sidste år lancerede Uber konceptet UberRush i New York, hvor folk kunne bestille et cykelbud til at levere alt fra dagligvarer til tøj og elektronikindkøb.
Kun fantasien sætter grænser, og i fremtiden kan du måske bruge Uber til at bestille vejhjælp, kloakservice, babysittere eller rengøringshjælp.
Læs også:
Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd
Uber kan snart være den mest værdifulde iværksætter-virksomhed nogensinde
Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager