Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Router-sårbarhederne står i kø: Så galt står det til lige nu

Så er den gal igen igen med nye router-sårbarheder - denne gang i chipsets, der anvendes i mange forskellige routere.

Sårbarheder i routere er ikke noget nyt fænomen, men i disse måneder er der usædvanlig mange af slagsen - og de it-kriminelle står på spring til at udnytte dem.

Det skyldes ikke mindst, at sårbarhederne ofte får lov til at eksistere alt for længe, før ny firmware udsendes af producenterne, og fordi det er en reletiv nem vej ind til ofrenes netværk.

Nu skriver vores kolleger på IT World, at der er sårbarheder i den software, der styrer chipsets fra Realtek til trådløse netværk.

Det er en sikkerhedsekspert fra HP, der har spottet den kritiske sårbarhed, der kan bruges til at ramme ofrenes hjemme-routere, hvilket blandt andet kan inkludere routere fra D-Link og TRENDnet.

Sårbarheden ligger ifølge IT World i den del af firmwaren, der kaldes miniigd, og eftersom der er Realtek chipsets i rigtig mange routere, kan problemet vise sig at være ganske omfattende - IT World skriver, at der kan være 350 forskellige routere med denne sårbarhed.

Ifølge HP's sikkerhedsekspert kan Realtek-stårbarheden udnyttes til at afvikle kode på routerne.

Det mest opsigtsvækkende er dog, at HP's folk hævder, at de fire gange siden august 2014 har forsøgt at få Realtek til at gøre noget ved problemet - men uden held.

Orm på spil lige nu

Samtidig melder danske CSIS i dag, torsdag, at en orm i øjeblikket jagter visse Zyxel-routere

"En ny orm kravler i disse timer rundt på nettet og søger efter Zyxel-routere, som ikke er opdateret, og som via et default password kan give en ekstern angriber - eller i dette tilfælde en orm - mulighed for at opdatere enhedens firmware, og dermed overtage kontrollen."

CSIS skriver, at sårbarheden, som misbruges, er relateret til CVE-2014-4018. Den er lidt under et år gammel, og Zyxel har nu frigivet opdateringer, så man skal skynde sig at opdatere firmwaren på routeren.

Sårbarhederne står i kø 
I det hele taget har de seneste måneder budt på usædvanlig mange router-sårbarheder.

Eksempelvis havde adskillige trådløse routere fra Netgear for nylig en sårbarhed, der kunne give it-kriminelle adgang til eksempelvis adgangskoder og netværksnøgler og oplysninger om routeren og dennes firmware.

Før jul afslørede sikkerhedsfirmaet Check Point sårbarheden Misfortune Cookie, der findes i omkring 12 millioner routere verden over.

Check Points liste over de sårbare routere bestod af 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL - også selvom der faktisk har eksisteret en patch siden 2005.
 
Læs også:

Forvirringen er total: Firmware-opdatering har ikke lukket huller i routere

Alvorlig sårbarhed i routere lukkes: D-link på vej med ny firmware

Ny router-sårbarhed afsløret: D-Link-routere kan kidnappes af kriminelle

Alvorlig sårbarhed i routere kan åbne døren til dit netværk

Alvorlig sårbarhed lever videre i millioner af routere trods advarsler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer