Artikel top billede

Slut med YouTube på gamle smart-TV'er - sådan kan du få YouTube tilbage på dit fjernsyn

Har du et to-tre år gammelt smart-tv eller en af de første generationer Apple TV, så er der en stor chance for, at du ikke længere kan se YouTube på dit fjernsyn. Her kan du læse, hvordan du igen kan se YouTube på dit fjernsyn.

Hvis du ejer et smart-tv fra 2012 eller før, så er der en chance for, at du ikke længere kan se YouTube via den indbyggede app.

Ejer du et Apple TV af den første eller anden generation? Ja, så er det samme problem.

Det sker på grund af en ændring i YouTubes data-API, hvilket blokerer for apps, der specifikt er lavet til de enkelte enheder - heriblandt også de første versioner af Apple TV. 

Listen indtil nu består blandt andet af tv-skærme og Blue-Ray afspillere fra Sony og Panasonic, ældre Google TV-enheder der kører version 3 eller 4.

Desuden gælder det for spillekonsoller, som ikke kører Adobe Flash eller HTML5 samt alle iOS-enheder der ikke kører version 7 og opefter.

Har du en iPhone, skal du højst sandsynligt ikke være bange.

Kun 5,1 procent af alle iPhones og iPads derude har ikke iOS 7 eller over, men bruger du en gammel iPad 1, så er det nok slut med YouTube.

Sådan kommer du til at se YouTube igen
Først og fremmest skal du teste, om appen virker.

Googles egen liste, over hvilke fjernsyn det går ud over, er meget mangelfuld. Men tænd din YouTube-app på dit fjernsyn eller konsol. Hvis den bliver ved med at virke over de næste par uger, så fungerer det stadig.

Skulle du være ude for, at det ikke virker, har du følgende muligheder:

1.Prøv den indbyggede browser

Google foreslår selv, at du kan prøve at benytte den indbyggede browser til at se YouTube med.

Det vil ikke fungere på alle fjernsyn eller spillekonsoller, men der er en chance. Benyt dig af www.youtube.com.

2.Gammelt Apple TV? Du kan stadig bruge Airplay

Har du tredje generation af Apple TV - købt efter juni 2012 - så skal du hente den nyeste opdatering af Apple TV. Har du anden generation, er det slut med YouTube-appen.

Til gengæld kan du stadig streame YouTube fra din iPad eller iPhone via AirPlay. Dette gøres ved at være på samme netværk med din iPhone eller iPad som dit Apple TV, og aktivere AirPlay fra "kontrolcentret" på din iPhone.

 3. Køb en streaming-enhed såsom Chromecast
Hvis du stadig gerne vil kunne se YouTube på dit fjernsyn, så kan du købe dig en streaming-enhed.

Det kan enten være et nyt Apple TV, hvis du hovedsageligt har iOS-enheder, eller en Chromecast, hvis du har Android.

Det nyeste Apple TV har en fungerende YouTube-app, og Chromecast lader dig streame fra din telefon til fjernsynet.

Du kan også købe en Android-stick, som er en hel lille Android-computer. Den sættes i fjernsynet, og så har nu adgang til et hav af Android-apps - heriblandt YouTube.

Læs også: YouTube dropper Flash: Fra nu af er HTML5 standarden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere