Artikel top billede

Mobil-dommedag udskudt: Derfor er Google nødt til at bruge en hel uge på at ændre søge-algoritmen

Tirsdag var udset til at være tidspunktet, hvor der ville blive vendt op og ned på søgeresultaterne, når du søger på Google fra en smartphone. Google beder nu brugerne om at klappe hesten lidt endnu.

21. april har i lang tid været en sigtepæl for webmastere, søgemaskineoptimeringseksperter og de milliardvis af mobilbrugere verden over.

Årsagen er, at netop tirsdag 21. april 2015 har været udset til at være 'mobilegeddon' - en slags dommedag for hjemmesider, hvor sites uden mobiloptimering bliver sendt om på sekundære sider i mobilsøgninger.

Fra i dag sender Google da også mobilvenlige sites til tops i selskabets søgemaskine, når brugerne benytter en smartphone.

Det er dog ikke sådan, at alting på det mobile internet bliver vendt op og ned fra minut til minut.

"Udrulningen starter i dag, men der er jo rigtig meget indhold på nettet, der skal crawles igennem. Derfor ser vi først den fulde effekt af tiltaget om en uges tid," forklarer Googles danske talsperson Christine Sørensen til Computerworld.

Danske Bank stadig på toppen

Computerworld har fra morgenstunden dansk tid, hvor klokken har passeret midnat hos Google på den amerikanske østkyst, testet flere af de ikke-mobilopdaterede hjemmesider.

Disse tests viser, at der endnu ikke er sket de store ting, efter Googles storstilede mobilvenligheds-projekt er blevet søsat.

Eksempelvis viser en søgning på ordet 'bank' stadig Danske Bank helt i toppen af en søgning på både en Android- og en iPhone-telefon.

Også søgning på 'byggemarked' viser byggekæden Bygma på side 1, selvom bygge- og trælasthandlen ikke klarer Googles mobiloptimeringstest på tilfredsstillende vis.

200 signaler i algoritmerne

"I dag er der over 200 signaler på søgealgoritmerne. Hvis vi tager Danske Bank, kan der være ting som mange links, lokale forhold og selve bankens brand, der stadig vil holde Danske Bank i toppen af søgningerne - også efter en uges tid," forklarer Christine Sørensen.

"Vi optimerer jo ikke mobilsøgningerne for at straffe nogen. Vi er jo egentlig kun interesserede i, at brugerne får de bedste oplevelser, mens vi ikke er der for hjemmesidernes skyld," fortsætter Googles danske talsperson.

Hun gentager, at søgningerne fra mobiltelefoner i de næste dage løbende vil blive ændret for at fremme mobilvenlige sites, der eksempelvis er optimeret med responsivt design.

Søgninger fra tablets og desktop-computere vil ikke blive ramt af det såkaldte 'mobilegeddon'.

Læs også:
Google på vej med store ændringer i søge-algoritmen: Det kommer det til at betyde

Google ændrer i søge-algoritmen: Får alvorlige konsekvenser for web-sites




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere