Artikel top billede

Foto: Kerem Yucel

Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Magtbalancen på netværksmarkedet kan blive ændret ganske markant med Nokias køb af Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner.

Det kan få afgørende betydning for konkurrencesitutionen på det globale netværksmarked, at finske Nokia er i gang med at købe franske Alcatel-Lucent.

I sidste uge kom det frem, at der forhandles om en pris på omkring 85 milliarder kroner.

Alcatel-Lucent (der i øvrigt selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006) er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Kommer Nokias køb af Alcatel-Lucent på plads, vil det derfor i den grad kunne få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked.

Det vurderer Dan Bieler, der er analytiker hos Gartner, i en kommentar.

"Nokias konkurrenter vil ikke alive stå overfor en ny, større konkurrent, men vil også opleve skabelsen af en helt anderledes en," forklarer Dan Bieler.

Selvom han samtidig skriver, at en sammensmeltning af Nokia og Alcatel-Lucent ikke uden videre vil resultere i et nyt kraftcenter, så ser han samtidig, at det vil kunne ændre ganske meget på markedet.

"Nokia slutter sig til den lille klub af leverandører af konvergerede infrastrukturer," forklarer han eksempelvis med henvisning til, at netværks- og udstyrsleverandører i dag skal kunne levere Internet of Things-løsninger og næste generations netværksteknologier- og services.

Derfor vil Nokia stå langt stærkere

Det er den type krav fra kunderne, som Nokia ikke på egen hånd kan leve op till. Og det er ikke den eneste fordel, Nokia kan opnå ved at købe Alcatel-Lucent:

"Nokia slutter sig igen til 'premier league' indenfor leverandører af netværksløsninger," skriver Gartner-analytikeren, der blandt andet hæfter sig ved, at Nokias omsætning vil bliver mere end fordoblet - og at Nokia vil blive verdens anden største leverandør af netværksløsninger tl teleoperatører, kun overgået af Ericsson.

"Med den nye størrelse vil Nokia få adgang til stordriftsfordele," skriver Dan Bieler.

Han fremhæver, at Nokia styrker positionen indenfor 4G og 5G, ligesom selskabet får en række fordele med en bredere geografisk tilstedeværelse - blandt andet bliver Nokia med købet af Alcatel-Lucent den største leverandør af telenetværk i Nordamerika ifølge Dan Bieler.

Ericsson midt i stor sparerundeGartner-analytikeren vurderer, at Nokias køb af Alcatal-Lucent kommer til at presse både Ericsson, Huawei og Cisco på forskellige måder, og at de alle bliver nødt til at tage højde for den nye situation på markedet.

Nokias måske største rival, Ericsson, har det i øvrigt ikke for nemt i øjeblikket. Den svenske netværks- og telekommunikationsgigant er ved at gennemføre besparelser på cirka ni milliarder svenske kroner med fuld effekt i løbet af 2017.

Det svarer til, at Ericsson skal spare omkring 7,2 milliarder danske kroner over de næste par år.

Ericsson havde sidste år en omsætning på lidt mere end 183 milliarder danske kroner på globalt plan.

Læs også:

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere