Artikel top billede

Tesla er på vej med et helt nyt og mystisk produkt

I et mystisk tweet lover Tesla-direktøren Elon Musk, at virksomheden har en helt ny produkt-type på vej. Og denne gang drejer det sig ikke om en bil.

Elbilsfirmaet Tesla har et nyt produkt på vej, og det er ikke en bil.

Det lovede firmaets stifter og administrerende direktør, Elon Musk, i et tweet mandag aften.

Her oplyser han også, at Tesla vil løfte sløret for det nye produkt 30. april.

Selvom Elon Musk ikke røber præcis, hvad den fremadstormende elbils-producent vil offentliggøre, så tyder meget dog på, at han allerede tidligere har røbet indholdet af nyheden.  

For i forbindelse med en regnskabsaflæggelse i februar oplyste han, at Tesla er på vej med et såkaldt "home battery" - et nyt produkt som han på daværende tidspunkt lovede vil blive offentliggjort i løbet det næste halve år. 

Batteri med store perspektiver

Produktet kommer til at minde om den batteripakke, der allerede sidder i virksomhedens biler.

Dog med den afgørende forskel, at det skal installeres i et hus, hvor det kan lagre strøm indsamlet via solceller.

Med batteripakken kan en Tesla-ejer eksempelvis bruge batteriet til at oplade sin Tesla og være 100 procent sikker på, at bilen bliver opladt med solenergi.

Men perspektiverne er større end det. Langt større.

For ifølge det amerikanske tech-medie The Verge vil batteriet være i stand til at forsyne en hel husstand med strøm, og erhvervsmediet Bloomberg vurderer, at udbredelsen af denne type batterier har potentialet til radikalt at forandre elnettet, som vi kender det i dag.

Det bliver ikke mindre interessant af, at Elon Musk i forvejen har en fod inden for i solcellenbranchen, hvor han er bestyrelsesformand for den børsnoterede solcelleproducenten Solarcity, der er stiftet af hans to fætre Lyndon Rive og Peter Rive.

Skal opbevares i kælderen

Batteriet vil formodentligt skulle opbevares i en kælder eller en garage, og Elon Musk har tidligere beskrevet produktet som "cool".

"Vi forestiller os noget, der minder om batteripakken på en Tesla Model S. Noget meget fladt, der stikker omkring fem tommer (12,7 centimeter, red.) ud fra væggen og som er smukt tildækket," sagde han i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for to måneder siden.

Udbredelsen af en sådan batteripakke kommer i sagens natur til at afhænge af prisniveauet.

Men i øjeblikket er Tesla i gang med at opføre verdens største batterifabrik i den amerikanske stat Nevada.

Ifølge planen vil fabrikken, der kommer til at koste 35 milliarder kroner, kunne nedbringe prisen på Teslas batterier med 30 procent.

Læs også: 
Tesla kan få kamp til stregen af ny og magtfuld elbilbygger

Test: Teslas opdaterede Model S - med autopilot og 400 heste

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere