Artikel top billede

Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer

Microsoft udfaser Internet Explorer og satser i stedet på browser-projektet Spartan. Man kan dog gøre en del for at undgå problemer med de gamle webløsninger, der er designet til IE.

Microsofts beslutning om at udfase Internet Explorer og i stedet satse på ‘Projekt Spartan', som den nye browser indtil videre kaldes, er ikke ligefrem blevet mødt af folkesorg.

De fleste har længe haft på fornemmelsen, at IE nok sang på sidste vers.

Men mens interessen for den kommende Spartan-browser stiger, så begynder de bekymrede miner også at indfinde sig i nogle it-organisationer.

For der findes stadig en del applikationer og websider, der er udviklet til netop IE - fordi det engang var verdens mest udbredte browser, hvis teknologier og standarder særligt for år tilbage var noget, man var nødt til at indrette sig efter.

Mange virksomheder har naturligvis for længst taget moderne webstandarder i brug og er således godt rustet til at kunne levere webløsningerne til en hvilken som helst moderne browser.

Men der er også virksomheder og organisationer, der stadig har løsninger, der kun fungerer i bestemte versioner af Internet Explorer.

Opgrader til IE 11

Microsoft har netop udsendt en guide, der skal fungere som en form for værktøj til it-afdelingerne, når de skal forsøge at finde ud af, hvor meget IE-legacy, de skal tage højde for.

Rådet fra Microsoft er dog ikke, at man skrotter Internet Explorer, men snarere at man på en fornuftig vis sikrer, at man kan understøtte den nyeste version, IE 11.

"Rygterne om Internet Explorers død har været stærkt overdrevne! Vi opfordrer alle vores kunder til at holde sig up-to-date med den seneste version af Internet Explorer, og vi fortsætter med at gøre det lettere end nogensinde at opgradere," skriver Microsoft i et blogindlæg.

Læs også: Nekrolog: Internet Explorer er død - og det er nok bedst for alle parter

Sådan får du overblikket

Selskabet forklarer, at der er nye opdateringer til Enterprise Site Discovery og Enterprise Mode IE, der begge kan bruges til at prioritere, teste og forstå, hvordan forskellige apps udnytter eksempelvis en teknologi som ActiveX og til at få et overblik over brugernes brug af forskellige browser-versioner.

"Enterprise Site Discovery giver de it-professionelle et klarere billede af, hvordan IE bliver brugt i deres miljø baseret på faktiske brugerdata," lyder det fra Microsoft.

Microsoft forklarer, at dette overblik er så vigtigt, fordi mange virksomheder ellers risikerer at prioritere alle apps og løsninger lige højt, når kompabiliten skal sikres.

"Ofte betyder dette, at it-professionelle tester hele linjen af forretningens web-applikationer, selv dem der ikke aktivt bruges længere, hvilket kan være en dyr og tidskrævende proces."

"... det kan være svært at mildne kompabilitets-problemer uden at vide mere om, hvordan applikationerne blev udviklet, hvilken 'document mode', der anvendes, hvilke ActiveX-funktioner, der er behov for og andre detaljer."

God tid til at forbedrede sig på Spartan

Spartan - eller hvad navnet nu bliver på den nye browser fra Microsoft - bliver frigivet sammen med Windows 10. I første omgang kommer Spartan og IE til at eksistere side om side, så i første omgang er der ingen grund til panik, hvis man stadig har gamle IE-løsninger. 

Enterprise Site Discovery kan således bruges til at skabe et overblik over, hvordan situationen ser ud med Internet Explorer 8, 9, 10 og 11 i virksomheden, så man kan sikre, at man understøtter IE 11 og dermed på sigt også være klar til, at den helt nye browser fra Microsoft kommer til at erstatte Internet Explorer.

Læs også:

Nekrolog: Internet Explorer er død - og det er nok bedst for alle parter

Microsoft: Nu er det slut med Internet Explorer

Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Her er Windows-brugernes frie browser-valg

Drupal-stifter rammer plet med fremtidens push-internet - men det er et internet fyldt med problemer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere