Arbejder man på Computerworld, forventes man ofte at have et bud på fremtidens teknologi, fremtidens arbejdsform og alt det andet, som vi enten kan glæde os til - eller frygte. Så vi gætter. Kvalificerede og oplyste gæt. Men stadig gæt.
Men efter et adskillige hundrede kilometer bag rattet med enden plantet i de dybe sportslædersæder i BMW i8 har jeg ikke bare set fremtiden. Jeg har kørt i den. Og jeg er helt og aldeles solgt - ikke mindst på grund af den måde, som batteri- og benzinteknologien spiller sammen på i den højteknologiske sportsvogn.
En oplevelse for de få til 3,1 millioner
Desværre er det en teknologi, som indtil videre er reserveret til dem med dybe lommer, men hvis der er en ting, som lommeregnere, fladskærme, hjemmecomputere og mobiltelefoner har lært os, så er det, at priserne for en teknologi før eller siden falder.
Mange flere fortjener køreoplevelsen i en hybridbil, hvor alting spiller, og så skal prisen helst ned snart.
Vores testeksemplar, en "Pure Impulse Edition", koster knap 3,1 millioner kroner - og næsten 2 millioner af dem er afgift. Og det for en bil, som er sat til energiklasse A+++, og som ved blandet kørsel angives at køre 47,6 kilometer på literen.
De 3,1 millioner er resultatet af et afgiftssystem, som måske nok fritager rene elbiler som Tesla, men som brandbeskatter en hybridbil som en i8. Så puds blot den grønne glorie, men i sidste ende handler det vist mest om at få penge i kassen - fair nok, men så behøver vi ikke al miljøsnakken.
(Artiklen fortsætter under videoen - men vi synes du virkelig også bør se videoen)
Driller vores videoafspiller, skal du lige genindlæse siden (F5)
Ud over at køre langt på literen, så er i8 hurtig. Ikke superbil-hurtig, for til sammenligning rammer den 400.000 kroner dyrere Porsche 911 Turbo de magiske 100 km/t på blot 3,2 sekunder.
Men i8 er hurtig nok til at ramme 100 km/t på 4,4 sekunder, og med en topfart, som er elektronisk begrænset til 250 km/t, kan du få klip i kortet på ingen tid.
De præstationer opnår BMW i8 med en el-motor med 131 hestekræfter, som trækker på forhjulene, og en lille 1,5 liters turbomotor med 231 hestekræfter, som trækker på baghjulene.
Det betyder samtidig, at du kan vælge at lade i8 trække rent på elmotoren og nå cirka 20 kilometer på en opladning.
BMW opfordrer dig dog nærmest til at køre friskt og sportsligt, for kun med bilen i sports-mode oplader du det indbyggede batteri - og efter 10-15 minutters kørsel i sport-mode havde vi allerede ladet batteriet fra 8 til 15 kilometers ren el-drift.
I alt angiver BMW en el-rækkevidde på 37 kilometer, men vi oplevede en rækkevidde, som er tættere på 20-25 stykker med bykørsel.
Brugerfladen, hvis man kan kalde hele instrumenteringen det, er også voldsomt forenklet i i8 i forhold til BMW's normale design.
Efter sigende har BMW haft hjælp udefra med designet, og det har hjulpet. Da vi prøvekørte en BMW X5M, var vi nærmest overvældet over alle de knapper, BMW's ingeniører havde formået at presse ind i bilen
For at komme i sportsmode rykker du blot gearvælgeren til venstre - så vågner den lille turbomotor straks med en dæmpet snerren. Speedometerets grafik ændrer farve fra blå til rød. Hele bilen strammes op - og alle 362 hestekræfter kommer ud på græs.
Her er ikke nogen nervøsitet i styringen eller en rygradsknækkende hård affjedring, men i stedet er køreoplevelsen i en i8 bedst karakteriseret med ord som ro og stabilitet.
Vægten er, trods udbredt brug af kulfiber og plastik, på 1.560 kilo, og det er med til, at i8 opfører sig pænt og nærmest kører som en klassisk grand tourer: En bil parat til at lægge europas motorveje for sine fødder på vej mod de solrige kyster syd for Alperne.
Baggagerum til tre små tasker
Du skal dog ikke regne med at tage alverdens bagage med til weekenden på Rivieraen - medmindre du nøjes med badebukser, bikini og et par håndklæder.
Vi fik plads til en klassisk bærbar-taske og to skoletasker i det minimale bagagerum - resten skal ind ved fødderne i kabinen. Men pyt, har du råd til at smide 3,1 millioner for en BMW i8, har du også råd til at sende conciergen ud efter rene underbukser, når du ankommer til Hôtel de Paris i Monaco.
Der er selvfølgelig plads på bagsæderne til bagage. I teorien er der også plads på de samme bagsæder til voksne. Forudsat at der er tale om små voksne. Uden ben.
Kabinen er i øvrigt holdt i et blåt tema, som går igen fra sikkerhedsselerne over syningerne i lædersæderne til den diskrete blå kant, der er på lyset fra Xenon-lygterne.
For meget? Slet ikke. Og det passer perfekt til dørene, som ikke bare åbner men glider op mod himlen.
De døre er alene halvdelen af de 3,1 millioner værd! De sender et signal om outrerede bildesigns fra 70'erne, som du kan hade eller elske, men det er ikke en bil for de generte.
På en almindelig mandag aften igennem København fik jeg flere thumbs up, end jeg hidtil har fået i mit 41-årige liv. Selv ældre damer vendte sig rundt efter bilen, når den med en aggressiv snerren gled gennem det centrale København.
Eller rettere, du tror, de kigger efter lyden. For mens du indenfor smiler enfoldigt over den rene snerrende motorlyd, som endda inkluderer de rette aggressive poppende racerlyde når i8's automatgear nedskifter, så ser - og hører - fodgængere i stedet et bilformet rumskib suse forbi i relativ stilhed.
Bedre lyd end den virkelige ting
Men selv om motorlyden for det meste er rent fup - en skræddersyet lydkulisse, der matcher i8´erens fart og acceleration - så gør det ikke spor, så længe fup føles så godt og rammer rent hos enhver med bare en smule oktan i blodet.
Undertegnede kører selv en ældre Porsche med V8-motor, og jeg må med skam melde, at den lyder knapt så godt som denne her fuplyd. Verden vil som bekendt bedrages - og så længe, det er så godt som i i8, så er vi med på at læne os tilbage i sportssædet og nyde det.
Og i8 er nem at nyde. På trods af de eksotiske materialer, designet og hybridteknologien er i8 dybest set en praktisk sportsvogn i stil med Porsche 911: Både hurtigt og letkørt - men samtidig stabil med fornuftige serviceintervaller og ikke så lav, at vejbump er en konstant trussel.
Bag rattet i en i8 ved du præcis, hvor bilen er, og hvad den laver. Det er måske en sportsvogn til 3,1 millioner, men den kører nøjagtigt derhen, hvor du vil have den, og stopper der, hvor du vil have den til.
Og ja, du kan købe 3-4 Teslaer for den pris, en i8 koster. Men det er et omsonst regnestykke. BMW i8 er noget andet. Det er ikke en sportslimousine som Tesla, men det er heller ikke en rendyrket sportsvogn som en Porsche 911. Den er mere et teknologisk udstyrsstykke fra BMW, som viser, hvad den gamle fabrik (også) kan.
Luksusproblem: Udseendet lover mere end motoren holder
Samlet set er samspillet mellem motor og el forbilledligt. Men det vigtigste er, at BMW har droppet den absurde mængde knapper, som BMW X5M havde, da vi prøvekørte den (se test her).
I stedet er kabinen er ryddet og i stedet udstyret med skærme og enkelte knapper. Det er nemt, det er effektivt og det ser godt ud.
Min største anke er dog, at i8's udseende udskriver større checks, end der er dækning for i motorrummet. Når du første ser i8'eren, så forventer du simpelthen mere vildskab, end de 362 hybridheste kan levere.
Heldigvis går der rygter om, at BMW arbejder på en M8-udgave. Det skulle være en særlig hardcore version af i8 - som enten kommer som hybrid med en større 2 liters turbo-motor eller måske som en separat model i ren benzinversion uden el.
Under alle omstændigheder er i-bilerne BMW's bud på en sportslig fremtid - og for en gangs skyld er jeg enig med en producent.
Læs også testen af Teslas opdaterede Model S - med autopilot og 400 heste