Artikel top billede

Grafikkort-gigant sadler om: Klar med kraftkarl af en spillekonsol

En ny underholdningsenhed fra en lidt uventet kant vil nu overtage ansvaret for underholdningen i din stue. Det er grafikkort-producenten Nvidia, der står klar med en 4K Android-konsol.

Nvidia Shield.

Sådan lyder navnet på en ny konsol/tv-boks fra grafikkortfirmaet Nvidia.

De fleste kender nok virksomheden som en af de førende på markedet for datagrafik, men sidste år kom Nvidia med en Android-baseret tablet med navnet Shield Tablet, og her gjorde firmaet det altså klart for omverdenen, at det kan langt mere end at producere grafikkort.

Der har tidligere været rygter om en super-gadget fra Nvidia.

Og nu bliver der så taget endnu et skridt i retning af at være hardware-leverandør. Denne gang i form af en 4K Android tv-konsol.

Seriøs processor

Motoren i Nvidias nyskabning er den mobile kraftkarl af en processor, der hedder Tegra X1.

Dyret har 256 processorkerner baseret på Maxwell-arkitekturen. Den er så potent, at den klarer 4K-video i 60 Hz, og der er tale om den første mobile processor, der overstiger en teraflop i processorkraft.

Det betyder, at tv-boksen kan optage og afspille i 4K-opløsningen. 4K - eller Ultra HD - er det næste store skridt indenfor fladskærme.

4K-opløsningen er rundt regnet en firdobling af antallet af pixel på aktuelle HD-tv. Betegnelsen 4K er en reference til billedets bredde, der er på cirka 4.000 pixel.

Læs også: Klog på tre minutter: Alt du behøver vide om 4K-billedopløsning

Ligeledes kan du koble HDMI 2.0-enheder med 7.1 og 5.1 surround pass-through til boksen, der derved danner en solid ramme om både lyd og billede.

Som operativsystem har Nvidia valgt Googles Android-platform.

Spil i centrum

Med Tegra X1, 4K og lydopskalering til 24-bit/192kHz er Shield til en oplagt følgesvend for film- og musikinteresserede brugere.

Men der er ingen tvil om, at Nvidia også går efter gamerne og selvfølgelig vil ånde både Playstation og Xbox i nakken.

Når Shield-boksen bliver sat til salg i USA i maj, skal der efter planen også være 50 Android-titler, der udnytter processorens kræfter, på plads. Det er spil som Doom 3, Crysis 3 og Borderlands: The Pre Sequel.

De kan spilles af op til fire personer på den samme skærm.

Ligeledes kan Shield fungere sammen med Nvidias spil-streaming-tjeneste, der hedder Grid.

Så har du en solid internetforbindelse, kan du benytte den lille boks, der er på 13 x 21 x 2,5 centimeter, til at streame krævende spiltitler som Metro: Last Light Redux, Dying Light eller Batman: Arkam Knights.

Ligeledes kan du afvikle apps til platformen.

200 dollasere

Nvidia opgiver prisen i amerikanske dollar, og den er fastsat til 199 af dem.

Det svarer til en dansk pris på cirka 1350 kroner, men du skal lige huske at lægge lidt afgifter oven i den endelige danske pris.

Lanceringsdatoen er lidt løs, men i løbet maj bliver Shield klar til salg i guds eget land.

Du kan finde specifikationerne her

Læs også:

Nyt gaming-grej fra Nvidia på vej: Kan det være en ny gamer-tablet?

2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere